Høringsperioder er en del af gamet, når man bevæger sig i kommunalpolitik. Dette sig også gældende når det kommer til budgetlægningen. Denne gang har dog været helt særlig. Utroligt mange høringssvar er sendt ind – og det har givet travlhed hos politikerne.

Med omkring 500 siders læsning midt i en forhandlingsperiode er der nok at se til for de lokale politikere, der i disse dage skal lande budgettet for Fredericia Kommune det kommende år.

Politikerne har næsten alle sammen takket for de mange høringssvar, men jeg synes at det fortjener endnu en tak. En kæmpe stor tak, fordi I borgere har valgt at tage del i demokratiet. Fordi I har brugt jeres ret til at komme med indvendinger i en proces, der oftest bliver holdt mellem forhandlingsgrupperne.

Politikerne fortæller mig, at de vil bruge jeres inputs i forhandlingerne, at de vil læse dem og tage dem seriøst – ligesom de fortjener det. Med de mange høringssvar viser I også, at I gerne vil Fredericia – og at I vil Fredericia det bedste. Det kan kun glæde en lokalpatriot som mig.

Høringssvarene spænder bredt, ja der er næsten ikke en sætning i det fremlagte budget eller mulighedskatalog der ikke er omtalt – og så er der jo også alt det som ikke fremgår af budgettet, som borgere mener der skal omtales i budgettet.

Jeg er imponeret. Intet mindre, det er fantastisk. Processen omkring hele budgetlægningen i år har været meget rodet, anderledes og mere fremskyndet. Men man valgte at lave en høringsperiode på fjorten dage, fremfor de kortere perioder der har været set i andre kommuner – og det har givet konkret output i form af flere indspark fra borgerne i den by, som hele budgettet omhandler.

Høringssvarene giver, forhåbentlig, stof til eftertanke hos politikerne, det giver dem noget at arbejde både med og ud fra. Det er en gevinst for politikerne at høre borgere, interesseorganisationer og ansatte. Alle har givet deres besyv med, til stor gavn for Fredericia.

Jeg er glad – og forhåbentlig fortsætter borgerne med at give deres tanker videre.

https://www.facebook.com/menyfredericia/
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer