Der var mange og store fejl i Fredericia Kommunes takstberegninger på dagtilbudsområdet. Det er en kendsgerning, hvor forvaltningen lægger sig fladt ned. Men til trods for indrømmelsen er det en sag, der giver anledning til flere spørgsmål end svar.

Venstres medlem af Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune, Pernelle Jensen, gjorde i efteråret opmærksom på, at der var fejl i takstberegningerne til særligt de private dagtilbud. Men hvad hun ikke vidste på dette tidspunkt var, at det langt fra var den eneste fejl, der gjorde sig gældende i takstberegningerne. Der var også en matematisk finte for at sænke forældrebetalingen – og den beslutning blev truffet på embedsmandsniveau, selvom der ingen tvivl er hos Pernelle Jensen om, at der er tale om en yderst politisk beslutning.

Der er flere centrale udfordringer i denne sag, hvor det virker til, at Fredericia Kommune kun vil forholde sig til de fejlagtige beregninger og ikke den kritik og tvivl, der har været om forvaltningens ageren i sagen.

Sagen kort

Tilbage i september 2021 har der været en dialog i Børne- og Skoleudvalget, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved taksterne. Det fremgår af en redegørelse, som Fredericia Kommune har sendt til Pernelle Jensen på vegne af Venstre – og som Danske Digitale Medier A/S har fået aktindsigt i. Allerede en uge senere finder John Nyborg, leder af dagtilbud og medlem af byrådet for Socialdemokratiet, ud af, at der vil være en stor stigning i forældrebetalingen. Men denne information blev først bibragt byrådet to dage efter kommunalvalget – to måneder efter, han fik informationen.

Det har fået Pernelle Jensen til at stille spørgsmålstegn ved habiliteten af byrådskollegaen, der altså har kendt til de store takststigninger gennem hele valgkampen – en valgkamp, hvor Venstre gik til valg på en lavere forældrebetaling. Også Enhedslistens Cecilie Roed Schultz synes, det er pudsigt med timingen. Hun går så langt som at sammenligne det med statsministerens manglende SMS-genskabelse, der også kom ud lige på den anden side af et valg.

Kommunaldirektøren har fortalt, at der vil komme ekstern bistand til at rette op på de beregningstekniske fejl, der har vist sig at være i denne sag. Men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra kommunaldirektøren på spørgsmålet om inhabilitet, her svarer hun meget vævende.

Mærkværdigt forløb med aktindsigter

Når et medie – eller en hvilken som helst anden person – søger aktindsigt, er det god forvaltningsskik, at der foreligger et svar inden for syv dage. Men dette har i Fredericia Kommune været stort set umuligt gennem en længere periode. For denne sag har der været meddelt delvis aktindsigt ad flere omgange – og flere gange har man udskudt svaret med argumentet om, at der ikke har været tilstrækkelig tid til at indsamle den efterspurgte dokumentation.

Forløbet i denne sag har været særdeles bemærkelsesværdigt. Først bliver Danske Digitale Medier A/S meddelt fuld aktindsigt, men bliver orienteret om, at der er dokumenter, der endnu ikke er fundet. Efter en længere ventetid bliver vi meddelt delvis aktindsigt – til trods for den tidligere melding. Her er stort set alt kommunikation i forvaltningen om denne sag undtaget for aktindsigt med argumentet om, at det er kommunikation der kun har været i forvaltningen. Kort tid efter vores afslag på aktindsigt i stort set alt dokumentation, sender vi atter en anmodning om aktindsigt, og her får vi stort set fuld aktindsigt.

Efter en klage har Fredericia Kommune genbehandlet vores anmodninger om aktindsigt, og her kommer de frem til, at de har begået fejl og derfor ændrer de deres afgørelse. Væsentlig interesse for offentligheden var der alligevel tale om. Derfor har de begæret fuld aktindsigt i sagen.

Det virker meget mærkværdigt, at man først meddeler fuld aktindsigt, dernæst trækker det tilbage – og pludselig må vi alligevel gerne få udleveret de ønskede dokumenter og korrespondancer. Når vi stiller spørgsmålstegn ved de udleverede dokumenter, er det dog sparsomt med kommunikation fra forvaltningen.

Redegørelsen viser kunstige tal og beslutninger truffet i forvaltningen

Efter den første redegørelse har Venstres Pernelle Jensen efterspurgt en yderligere redegørelse. Denne viser bemærkelsesværdige ting.

– Konkret har forvaltningen ift. beregningen af taksterne for 2022 justeret på børnetallet for at mindske den forventede takststigning og dermed ikke påføre forældrene så stor en udgift som de første beregninger gav anledning til, skriver Direktør for Børn, Unge og Kultur, Mette Heidemann, i et svar til Pernelle Jensen.

Dette er en bekræftelse af, at de 146 børn der er indregnet i børnetallet er et kunstigt tal, der alene har til formål at sænke forældrebetalingen. Der er altså ikke tale om børn, der følger af prognoserne eller et antal børn, der er regnet med i serviceniveauet.

Endvidere skriver Mette Heidemann, at:

– Det bemærkes i øvrigt, at det i budgetlægningsprocessen har været kendt politisk, at taksterne ville stige som følge af, at der tilføres flere midler til det samlede dagtilbudsområde. I den forbindelse henvises bl.a. til Børne- og Skoleudvalgets beslutning på møde 20. september 2021 om at indregne finanslovsmidlerne til minimumsnormeringer i takstgrundlaget med en forældrebetaling svarende til 25%.

Af en intern mail fra en medarbejder i forvaltningen til leder af dagtilbud, John Nyborg, fremgår det at enhver procentsats der afviger fra den politiske beslutning skal godkendes af byrådet. Den takst man er endt på er ikke 25%, men der har alene været truffet en forvaltningsmæssig afgørelse om dette – til trods for en viden om, at det skal godkendes politisk.  

– Som følge af den lange procestid vurderes det i forvaltningens centrale ledelse, at der henset til fristen for godkendelse af budget 2022 ikke vil være tilstrækkelig tid til at forelægge alternative løsningsmuligheder politisk, lyder det af svaret fra Mette Heidemann til Pernelle Jensen. Af dette må man forstå, at der ikke har været tilstrækkelig tid til at fremlægge løsningsmulighederne for politikerne. Derfor har forvaltningen selv truffet beslutningerne.

– Desuden vurderes det yderst problematisk at ”genåbne” budgetdrøftelser med mulig økonomisk konsekvens for budget 2022 på dette tidspunkt i budgetprocessen, idet der for kommunerne under ét har været store udfordringer med at overholde de udmeldte rammer for både servicedrift og anlæg jfr. Økonomiaftalen, lyder det fra forvaltningen. Det er yderst atypisk, at forvaltningen på den måde træffer en beslutning om ikke at lade budgettet genåbne – især fordi det er med argumentet om, at det kan have økonomiske konsekvenser. Budgettet er alene en politisk beslutning – og det samlede forbrug for kommunerne under ét forhandles på politisk niveau af borgmestrene. Men også her har forvaltningen truffet beslutning.

Danske Digitale Medier A/S har fremsendt en række spørgsmål til kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal, men hun har ikke ønsket at gå yderligere ind i spørgsmålene, andet end at beklage forløbet. Læs mere her: