På onsdag er der valg. Et valg mellem ja og nej. Et valg om forsvarsforbehold eller ej. Rundt om i landets idrætshaller, rådhuse og forsamlingshuse er stemmeboksene på vej op, stemmeurnerne står tomme og klar til at blive godkendt. Og valgkortene ligger i postkasserne. Men i en af de sidste TV-debatter virkede politikerne ikke klar.

Jeg elsker politik. Intet mindre. Jeg er ikke alene – og der er heldigvis også mange andre, der har det anderledes end mig. Men ligesom jeg elsker politik, sådan hader jeg også politik. For det er grimt. Det er beskidt. Og det er til tider meget fordummende.

Desværre blev søndagens debat på TV2 til en af de mere fordummende oplevelser. Jovist var der mange gode elementer. Det skal jeg deklarere her fra starten. Jeg kan fortælle, at det afgørende argument for mit valg på onsdag, det blev præsenteret i denne debat. Noget jeg desuden har ventet længe på, altså det afgørende argument.

Når jeg alligevel tillader mig at kalde det for en fordummende debat, så er det fordi jeg i det store hele synes, at det blev til en større børnehave end det blev til en reel politisk debat. Det blev usagligt, og det blev skænderier fremfor reelle politiske forskelle. Der var langt mellem de gode argumenter, men der var meget kort mellem skænderier, mellem direkte påstande om andre partier og mellem tidspunkter hvor de samme argumenter igen og igen blev gentaget.

Jo, det er svært at lave en politisk debat, når 10 ud af 13 partier anbefaler et ja. Der er så mange, der er meget enige om, hvad danskerne skal vælge. Til et folketingsvalg har man 13 forskellige partiprogrammer med, hvad der her hører sig af uendelige muligheder for nuancer. Der er plads til nuancer i denne debat, desværre er de næsten bare udeblevet. Det er svært at drive en god debat med 13 deltagere i sig selv. Det er endnu mere svært at lave en debat, hvor 10 ud af de 13 er enige.

TV2 skal have ros for at forsøge. Det blev ikke et godt forsøg, men de forsøgte. TV2 fortjener også ros for, at have en ekspert med i studiet. Myter fylder mere og mere i den politiske debat, og DR programmet Detektor har i årevis haft en stor opgave med på bagkant at faktatjekke. TV2 havde inviteret en EU-ekspert i studiet, der kunne bryde ind, hvis noget ikke var helt sandfærdigt. Det gav en noget mere fagligt korrekt debat, men samtidig gjorde det, at partierne havde mere travlt med at kritisere hinanden fremfor at fremføre nuancerne, der ellers er i debatten. Det bliver til semantiske diskussioner om, hvad en EU-hær er. For der kan ikke komme en overstatslig hær. Det er fakta. Men der skal være en aktionsstyrke. Det er også fakta. Hvornår er det en hær? Og hvornår er det ikke? Det fylder meget i debatten. Det forvirrer danskerne, der er enormt meget i tvivl.

TV-debatterne er normalt et godt redskab til at vise forskellene imellem partierne. Men søndagens debat var bare ikke en succes på den konto. Måske fordi det bare er svært at lave en god debat med 13 deltagere. Måske fordi det er svært at lave en god debat, hvor 10 ud af 13 partier er enige. Heldigvis er der gode ting. vi kan tage med. Heldigvis begynder der at være flere og flere oplysende programmer, artikler og samtaler rundt om i landet, her i slutspurten frem mod valget. Det er kommet meget tæt på, at vi skal træffe valget. Mange er stadig i tvivl – og med god grund. Der er ingen der for alvor kan sige, at det er altafgørende om vi stemmer ja eller nej. Det handler om, at få lov til at være med ved bordet og sende et signal – eller en generel utryghed ved EU’s udvikling.

Jeg håber, at danskerne får lov til at møde politikerne på en måde, hvor det ikke ender med personangreb – særligt mod Enhedslisten efter deres halve kursskifte – og i stedet handler om det vi stemmer om. De semantiske diskussioner har været mange. Lad os udnytte den sidste tid til at være faglige og ordentlige.