GOG blev i sidste uge ramt af corona til Søren Haagen og Kasper Kildelund. Nu har klubben fået yderligere tilfælde, og det kan få betydning for lørdagens kamp mellem GOG og FHK.

GOG oplyser følgende på deres hjemmeside:

Denne gang er det cheftræner Nicolej Krickau og højrebacken Emil Madsen, som er testet positive med COVID-19. Begge er straks sendt i isolation.

Den nye situation gør, at GOG ikke rejser til Slovenien i morgen og spiller European League. I stedet sender GOG nu samtlige spillere og alle omkring holdet i isolation for en sikkerheds skyld.

”Selvom vi gerne må stille op med de spillere og trænere, som har modtaget en negativ test, så har vi valgt at sende alle i isolation i håbet om at bryde smittekæden. Det mener vi, er det mest sundhedsmæssige ansvarlige at gøre overfor både vores egne spillerne og vores modstandere,” siger GOG-direktør Kasper Jørgensen, der naturligvis er ked af situationen.

GOG vil nu gå i dialog med Fredericia Håndbold, som efter planen kommer til Phønix Tag Arena på lørdag til et opgør i ligaen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer