Team Sydhavsøerne har igennem en årrække været kendt som et hold, der havde et højt budget, og satsede benhårdt på oprykning med dyre, profilerede spillere, men kulturen er lavet om i klubben, som FHK torsdag aften møder i thansen Arena.

En syg patient. Sådan kunne Team Sydhavsøerne beskrives for få sæsoner siden. Stille og roligt med ansættelsen af svenske Johan Zanotti sidste sommer blev der varslet nye tider. Zanotti ville gøre op med den usunde kultur i klubben, og skabe et godt træningsmiljø. Både bestående af rutinerede kræfter, men også med udgangspunkt i unge spillere, der er villige til at træne igennem.

Inde omkring Team Sydhavsøernes 1. divisionshold er der en del unge spillere, som både har ansvar, men også flere boblere omkring førsteholdet. Det har været med til at vende kulturen på klubben på hovedet, og det er nu ved at give et afkast for Zanottis tropper, der pt. er på andenpladsen i 1. division.

Tidligere blev dyre spillere som Kristian Klitgaard og Jakob Green hentet til Team Sydhavsøerne uden succes, men nu har piben fået en anden lyd med spillere, der ikke udelukkende er hentet udfra deres navn og er kommet for at tjene skejs. Der er også blevet handlet godt ind til Sydhavsøernes hold i denne sæson, men det har ikke været spillere, som ikke har passet ind på holdet.

I sidste sæson afhang meget af Sydhavsøernes spil også af Martin Vilstrup hev en fænomenal kamp op ad ærmet, men det er ikke længere nødvendigt. TSØ har lagt deres spillestil om, og er blevet et mere bredt hold, der også er begyndt at satse en del på kontrafasen. Det har blandt andet givet afkast på den front, at fløjspilleren Bastian Stræde er klubbens topscorer, mens også den unge playmaker Kristian Vukman har budt sig til i både oplæggerens rolle, men også som målscorer. Det samme har gjort sig gældende for den ny tilkomne højre back, Jonas Løkken.

Den syge patient fra Maribo er kureret, og der venter en svær kamp for FHK hjemme i thansen Arena torsdag aften.

https://www.facebook.com/events/2068848499999534/