Taulov Autoværksted Cup bliver afviklet i denne weekend, hvor hundredevis af børn boltrer sig på banerne hos Taulov Skærbæk Idrætsforening.

Fredericia AVISEN var forbi stævnet lørdag middag, hvor det summede af liv. Blandt andet var U12 i gang med at få afviklet de afgørende kampe, og det hele endte i en gyser i finalen mellem Erritsø og TSIF.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Begge hold var virkelig opsatte på at vinde og flere gange lød det: “Kom så drenge!” fra spillerne på de to hold, der forsøgte at gejle hinanden op.

Gang i den var der også på banen, hvor Taulov hurtigt kom foran, men i anden halvleg fik Erritsø først udlignet og sidenhen bragte de sig også foran. Taulov kom med et modsvar og fik udlignet til 2-2.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Dermed skulle de to hold ud i straffesparkskonkurrence, hvor der i første omgang var tre spark til de tre hold. Den duel endte Erritsø med at vinde, og de kunne derfor lade sig hylde som vindere af U12-rækken ved Taulov Autoværksted Cup.

Trods at det var et slagent mandskab i form af TSIF, der tabte finalen, var der alligevel plads til smil efterfølgende, da der blev overrakt præmier, efter en god dag på fodboldbanerne i Taulov.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Tilfreds stævnearrangør

En af dem der har været med til at arrangere stævnet er Christian Gadegaard, som berettede om god stemning til stævnet.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det har forløbet godt. Vi startede klokken 9 imorges, og vi var her fra klokken 7 og gøre kar. Tidsplanen har holdt, så det er et tegn på, at det hele kører som det skal,” siger Christian.

Ved Taulov Autoværksted Cup var der god stemning blandt holdene, da Fredericia AVISEN var til stede, og man kunne se, at de unge spillere nød det, og det var også noget, som Christian bed mærke i.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det gør, at det er det hele værd at arrangere det. Forberedelserne startede i januar, så i de sidste fem måneder har vi arbejdet med det. Vi har blandt andet skaffet sponsorer så der er en personlig præmiepose til alle,” forklarer han.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Taulov Autoværksted Cup blev afviklet for første gang i 2018, og i år har de oplevet en fremgang på 60 %, og fremgangen skyldes flere ting, mener Christian.

“Vi ligger godt geografisk, og har hold med fra Horsens, Aabenraa og Odense. Vi har blandt andet sørget for at lave konkurrencer på Facebook, udgivet nyhedsbreve, reklameret på vores hjemmeside og så har vi ringet rundt til flere klubber. Der er et stort udbud af stævner, så vi skal gøre vores til at trække folk til stævnet her,” siger han.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I alt deltager lidt over 50 hold til Taulov Autoværksted Cup, hvor der spilles 117 kampe, som er fordelt fra U7 og op til U12. Lørdag blev der spillet på fem mands- og ottemandsbaner, mens U7 kommer og spiller på tremandsbanerne søndag.

Se her flere billeder:

http://prinsenafegypten.dk