I disse uger afgør danske skoleelever, hvilken ungdomsuddannelse og læreplads, der bliver deres fremtid. AVISEN var med, da vicerektor Peter Knudsen “viste rundt” og fortalte om mulighederne på Fredericia Gymnasium.

– Det er noget andet end normalt, hvor 300 elever og medarbejdere sørger for en festlig aften med fortællinger om Fredericia Gymnasium, livet på gymnasiet og de mange muligheder på stedet. Vi lever i en anden virkelighed i Coronatiden. Vi ville allerhelst vise det leben og de mange events, som vores gymnasium er kendt for. Det sociale aspekt, men også den faglige fordybelse, sagde Peter Knudsen indledningsvis, inden eleverne fra Erritsø Fællesskole, Sebastian og Magnus kom på. 

Google Meet er lokationen for eftermiddagens visuelle guidet tour og vicerektoren har en præsentation klar, men inden mødet for alvor starter, spørger han til de to elevers baggrund og uddannelsestanker. Her er det retningen HF Force og den naturvidenskabelige del af STX, der inspirer de to elever. 

-Jeg vil være politimand, og i den forbindelse har jeg læst og hørt godt om HF Force. Den passer på mine tanker og ideer om fremtiden. Jeg ville egentlig have været i 10ende klasse, men efter at have hørt mere om HF Force, tænker jeg det er vejen, sagde Sebastian.

Se også

Video af Løndal Media

Peter Knudsen kunne efterfølgende bekræfte, at dette var en god vej mod politiet, og viste så de forskellige fagpakker, men gav samtidig en introduktion til fagene. 

– Jeg er faktisk glad for, at du spørger til HF, for det er også en stor del af Fredericia Gymnasium, og lige præcis vores fagpakker er meget populære. Vi kunne faktisk samle en hel klasse under HF Force sidste år, hvilket vidner om, at det er noget mange vil. 

Magnus Thomsen vil gerne på STX, og han har en ide om, hvad det er, fordi søsteren går i gymnasiet. Samtalen med Peter Knudsen gjorde ham dog klogere på en række konkrete spørgsmål.

– Jeg har hørt godt om det, og jeg tror, at det er den vej, jeg skal gå. Derfor er det også fedt at få afklaret mine spørgsmål direkte her, sagde Magnus.

De to elever spurgte også flere gange til de sociale aspekter, og det var tydeligt, at Peter Knudsen gerne ville have haft et es i ærmet her, men med situationen in mente, var dette en umulig opgave, men han strålede alligevel af stolthed, da han fortalte:

– Vi er Danmarksmestre i elevorganisationer, og det er fordi, at det sociale og det at gøre noget for andre i et fælleskab er en stor del af at gå på Fredericia Gymnasium. Derfor lider fællesskabet også meget i øjeblikket, men det kender I jo godt, sagde Knudsen til Magnus og Sebastian, inden han fortsatte:

– Men selvom alt pt. foregår online så forsøger alle at gøre det så godt som muligt socialt også. Men vi mangler da lige nu den gode stemning ved at være elev herude. Når der er normale tilstande, som vi håber, at vi nærmer os næste år, har vi mere end 150 elever, der er med i forskellige elevorganisationer, heriblandt mange forskellige talenter, eksempelvis musiker, billedkunstnere og andre kreative mennesker, der er med til at skabe et liv. Derudover har vi også et stort fokus i de enkelte fag på de normale studieture, vi er på, når vi rejser. Her kan man dyrke sine interesser grundigt. Alle bidrager i almindelighed med en stor portion energi, når 900 mand samles. Dertil kommer vores events, foredrag, skolebal, musical og LAN-arrangementer, filmaftener og klassens time. 

Årets musical skulle have været afholdt i januar, den er udskudt til 2022, men håbet er en festival til sommer, hvor man har et coronapas eller eventuelt gør noget klassevis. Fredericia Gymnasium vil nemlig gøre alt, hvad man kan for at gøre noget ekstra for afgangseleverne, fortalte Knudsen. 

Peter Kundsen kunne også fortælle om de mange nyheder, der er implementeret siden gymnasiereformen i 2017, hvor Fredericia Gymnasium i forvejen havde været firstmovers med en række projekter.

– Vi har øvet os længe, sagde han, da Magnus og Sebastian blev præsenteret for de forskellige retninger og muligheder inden for deres felt. 

Magnus og Sebastian fortalte begge, da Peter Knudsens fremvisning var slut, at det var godt og lærerigt. Peter Knudsen ville dog gerne slå fast, at de var velkomne igen, hvis de havde flere spørgsmål, og det var deres forældre også. 

Man kan høre, at de to elever er meget fokuseret på det sociale?

– Ja, det er også mit indtryk. Det matcher også den vision vi arbejder med for 2023, hvor vi både tænker digital dannelse med baggrund i erfaringer fra Coronatiden ind, men også motivation og trivsel som en ydelse. Det er absolut en kerneydelse, som vi skal blive endnu bedre tid. Det sociale aspekt betyder meget, og det betyder noget, at man får en god start i en klasse, hvor man får 3-4 gode venner eller flere. Det er grundlaget for at blive glade for at være her, men også for at tage imod undervisningen, sluttede Peter Knudsen. 

Du kan i øvrigt booke en tid til en præsentation her

Fredericia Gymnasium forventer at opgave mellem 270-280 nye elever i 2021. 

Se også

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer