Under 2. verdenskrig indrettede nazisternes hemmelige politi Gestapo fem celler på Staldgården i Kolding. Cellerne var til danske modstandsfolk fra hele Syd- og Sønderjylland. De var i praksis en slags uhyggelige form for venteværelser, hvor fangerne blev anbragt imellem ofte særdeles brutale forhør.

En af cellerne – altså Zelle II – er som den eneste i Danmark bevaret som et dystert minde. Man kan blandt andet se nogle af navnene på modstandsfolk, da mange ridsede deres navne ind i væggen.

I øjeblikket arbejder Museum Kolding på at gøre cellen klar til gæster, og uden at afsløre for meget på nuværende tidspunkt, bliver det en anderledes formidlingsudgave, end da det senest var muligt at se cellen i 2020.

Undervejs frem mod åbningen kan nysgerrige få indblik i arbejdet ved at følge cellens nye Facebookside: Zelle II & besættelsen. På Facebooksiden fortæller Museum Kolding om arbejdet via billeder og videoklip.

Nyformidlingen af Zelle II står klar til at modtage publikum fra 3. september 2021.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer