Gik undrende og belært hjem efter fredagsJAM og en fyraftensøl, Dubbeltrion lærte mig, at med to af hver kan man lave eksotiske rytmer og takter trods den fusion jazzagtige front med to gange saxofon og lidt klarinet.
Der var to gange bas og to gange trommer, de to unge damer på kontrabas leverede unison sammenspil udført både i samme oktav og andet oktav, ofte krydrede de det med forskellig basgange i meget komplicerede rytmer. Rytmesektionen leverede både trommespil og percussion, det i rytmer og takter man skal se og høre for at tro på, det er live fremført.



Selve musikken virkede ofte spontant improviserende, med de mange skift og stop i musikken uden fejl, er det dog øvet ypperligt.
De unge musikere kom fra Sverige, Estland og Danmark, og bandet har optrådt på Copenhagen Jazzfestival og Stockholm Jazzfestival mf. Bandets medlemmer er oplyst at være Hilda Nordkvist (SE) – kontrabas, Kertu Aer (EST) – kontrabas, Isidor Abdelkader (SE) – trommer, Gustav Tornberg (SE) – trommer, Vidar Hansteen (SE) – saxofon mm., Isak Schiødt (DK) – saxofon mm.
Man følte sig hensat til en sen aftentime i Montmartre i 1960’erne og 1970’erne, da den amerikanske jazz fandt den danske jazzscene. Store navne som Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz, Bud Powell, Kenny Drew og Oscar Pettiford har præget denne del af den danske jazz.
Dubbeltrion har videreudviklet dette til, hvad de selv beskriver som støjende udbrud og kosmisk jazz.
En oplevelse i rytmik og anderledes musikalsk tænkning er konklusionen.
Efterfølgende Jam var lidt tam, men sådan er Jam, undertegnede vil anbefale at få sat sanganlægget op til bedre tale og kvinde vokaler, det lyder lidt fladt og talen kan være svær at forstå. Anlægget lyder som opsat til en herre jazz vokal, tag det som en forbedringsforslag på en god eftermiddag.
Poul Rand, musikanmelder Fredericia Avisen.