Så er der godt nyt til alle der elsker at synge. Nu kan man nemlig komme til ”guidet fællessang” på Fredericia Bibliotek og komme hinanden ved gennem snak og sang. Til guidet fællessang er alle velkomne – uanset hvordan sangstemmen lyder.

”Vi glæder os rigtig meget til at introducere guidet fællessang her på Fredericia Bibliotek. Vi synger nogle sange fra højskolesangbogen og taler om sangenes historie og hvad de minder os om. Vi veksler mellem sang og samtale og kommer godt i dybden med sangene” fortæller musikbibliotekar Michael Munk.

Samvær og refleksion

Guidet fællessang handler om samvær og refleksion med sangen som omdrejningspunkt. Der er plads til 12 personer, og gruppen vil hver gang blive faciliteret af musikbibliotekar Michael Munk og litteraturformidler Cecilia Marini, der selvfølgelig også vil synge for og lede snakken. Fællessangen varer ca. 11⁄2 time.

27. februar, kl. 16, Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27. Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at have billet.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her