FC Fredericia spiller onsdag aften på udebane i Nørreskoven mod Vejle Boldklub, hvor der er gratis entré.

Vejle er med i toppen af NordicBet Ligaen hvor de er på en aktuel førsteplads. Den gratis adgang til kampen er kommet i stand via Vejle Kommune og Universal Transport og Flytteforretning.

Vejle Boldklub har en række praktiske informationer om den gratis entré, der er som følger:

  • Hvis du VIL sidde på langsiden, så SKAL du have en billet.
    Billetterne udleveres fra billethuset, som åbner halvanden time før kampstart.
  • Vores trofaste sæsonkortholdere har som altid deres faste pladser, og der sendes inden længe et brev ud til jer med et særligt tilbud gældende fra næste sæson.

Så derfor: Spar Nord-tribunen er til de reserverede pladser, der kræver en billet, som udleveres fra billethuset.

  • Hvis du vil sidde/stå på endetribunerne, er det bare at gå ind, men du kan kun sidde/stå på endetribunerne. Altså ikke rykke over på langsiden.
  • Vi har sat ekstra folk på i kioskerne og laver også nogle “pop up”-salgssteder, så vi bedre kan imødekomme de mange mennesker, som forventes at komme på stadion.
  • Samtidig arbejder klubben målrettet med at gøre stadionoplevelsen bedre og skabe et bedre flow og afvikling for jer under en kamp.
  • Vi trækker lod om to spillertrøjer med autografer på blandt alle, som liker dette opslag, og du må meget gerne dele det, så vi kan få flere mennesker på stadion på onsdag.
  • Sidst, men ikke mindst – husk at komme i god tid. Der forventes mange mennesker på Vejle Stadion

Kampstart mellem de to hold er klokken 18:30.