Frontfiguren bag Operation X, Morten Spegelhauer, har lavet et nyt foredrag, hvor man kommer bag om Operation X. Det foredrag har man nu muligheden for at opleve på Café Razz i Middelfart.

Når Operation X ruller henover skærmen i bedste sende tid er der garanti for både spænding og store følelser. Så prøv lige at forestille dig, hvordan det vil være at opleve Operation X hudløst ærligt og intimt ‘in real life’.

D. 16. januar 2020 gæster Morten Spiegelhauer Café Razz i Middelfart med sit nye foredrag “Bag om Operation X”, hvor Spiegelhauer fortæller historier om det prisbelønnede TV-program.

Fra de mange overvejelser og anstrengelser til resultaterne – og ikke mindst konsekvenserne. Som frontfigur på TV2-programmet har Morten Spiegelhauer gennem mere end 12 år gennemført flere hundrede konfrontationer med alt fra hundehandlere og hårde kriminelle til direktører og ministre.

Hver gang har han måttet mobilisere sit personlige mod. Det har været fantastisk TV, men desværre ikke uden personlige konsekvenser. Morten Spiegelhauer har ofte været nødt til at overskride sine egne personlige grænser i forbindelse med arbejdet på Operation X, han har skullet forholde sig til dødstrusler og har i en periode måttet gå under jorden med familien.

Det har heldigvis ikke afholdt ham fra at fortsætte som vært på det afslørende TV-program, og nu deler han sine oplevelser på godt og ondt i et helt nyt foredrag, som du nu kan opleve hos Cafe Razz d. 16. januar 2020.

Læs mere om foredraget på Café Razz’ Facebook-side.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78030?&q=88c889e5-f98b-4b3a-a276-39a78bd12a85&p=215902a9-9b95-4202-a9e8-cf92ed932cb1&ts=1566984830&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=ec63a4504fc4015bc1cf7d5992f54cc3