En fælles beslutning ligger til grund for, at Kolding IF og assistenttræner Erik Ernesto Nielsen stopper samarbejdet.

Når sæsonen genoptages, bliver det uden Erik Ernesto Nielsen i assistentrollen. Den 33-årige argentinskfødte træner har i samarbejde med klubben valgt at ophæve den nuværende kontrakt. Afskeden kommer i kølvandet af Kolding IFs store organisationsrokade, der også har haft indvirkning på trænerstaben, hvor Erik ikke har ønsket at forsætte i en anden rolle for klubben.

Erik har været assistenttræner siden januar 2018 og har haft stor andel i klubbens nyere succes, hvad særligt angår oprykningen til 1. division. En kapacitet klubben kommer til at savne.

– Vi har været utrolig glade for at have Erik i klubben, hvor han både har sat sit aftryk på og udenfor banen. Vi kommer til at savne Erik og ønsker ham alt det bedste for fremtiden, udtaler Frederik Lund, der er teknisk chef i Kolding IF.

Situationen betyder, at Morten Mølkjær kommer til at løfte trænergerningen med Niki Zimling på siden, der for fremtiden vil agere udviklingschef.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer