Forside EP19 Kofod vs Kofod gæstede Fredericia til to debatter

Kofod vs Kofod gæstede Fredericia til to debatter

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

To spidskandidater til ‘Det glemte valg’ besøgte tirsdag Fredericia til to debatter, begge med den passende titel Kofod mod Kofod’. Først var der debat på Fredericia Gymnasium og efterfølgende på IBC.

Peter Kofod og Jeppe Kofod er begge fra Bornholm, begge politikere og begge spidskandidater til Europaparlamentet. Derfra stopper lighederne vidst også – Peter er kandidat for Dansk Folkeparti og Jeppe for Socialdemokratiet. Den ene vil have mere, eller i hvert fald et styrket, EU og den anden vil begrænse EU mest muligt.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Der var stuvende fuldt i gymnastiksalen på Fredericia Gymnasium, hvor dagens første debat skulle løbe af stablen. På forhånd havde eleverne arbejdet med EU – og de havde fået til opgave at stille spørgsmål til politikerne. Debatten forløb sober og med klare politiske budskaber, stor ros herfra til en flot tone og politiske budskaber herfra.

På IBC var 250 elever klar til debat, en debat der fik en anden form end på Fredericia Gymnasium. Organisationen Vi Vil Europa stillede med en mere interaktiv debatform, hvor der både skulle stemmes med røde og grønne kort – og hvor eleverne satte dagsordenen ved at byde ind på en online-stemme-tjeneste.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Eleverne begge steder var meget interesserede i miljø og klima, den samme strømning man ser på stort set alle parametre i dansk og international politik for tiden. Men også flygtninge og migranter fik fokus, et sted hvor Dansk Folkeparti satser på en permanent grænsekontrol og Socialdemokratiet stadig forholder sig på en midlertidig løsning.

På IBC blev også Brexit diskuteret, især hvorvidt det var en god idé for briterne at melde sig ud. Det var det ikke, hvis man spørger Jeppe Kofod, der ville ønske de stadig var en del af EU. Peter Kofod var forstående for deres beslutning, selvom han dog er ked af udfaldet, men for ham at se havde briterne fået nok, at EU fyldte for meget for dem – noget han vil komme til livs ved at begrænse EU.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL