Forside Fredericia Køretøj udbrændt – Politiet efterlyser vidner i sagen.

Køretøj udbrændt – Politiet efterlyser vidner i sagen.

DEL
(Foto: www.politi.dk )

Fredericia døgnrapport 25.09.2017

Farlig parkering

Efter et alvorligt færdselsuheld i Dronningens kvarter for en uges tid siden, er Politiet i særlig grad opmærksom på den farlige parkering som finder sted. Udover den intensiverede patruljering værdsætter Politiet borgernes anmeldelser. Det førte bl.a. til fjernelse af en trailer på foranledning af brandvæsenet søndag morgen klokken 00.43.

Udbrændt køretøj på mark

Her til morgen klokken 05.46 rykkede politiet ud til en anmeldelse om et udbrændt køretøj der er blevet fundet på en mark ved Skullebjergvej nr. 30-32. Man kunne hurtigt konstatere at branden var påsat. Det drejer sig formodentligt om en stjålen Mazda. Politiet efterlyser vidner i sagen.

Vold på pub

Politiet arbejder fortsat med en voldssag fra fredag aften klokken 23.12 på Old Irish Pub, hvor der er mindst 2-3 forurettede personer. Politiet er ved at gennemse videomateriale. En person er varetægtsfængslet i 4 uger, men man mangler fortsat at anholde en person hvis identitet Politiet er bekendt med.

Tyveri fra hæveautomat

Natten til i dag mellem klokken 02.14 og 02.34 efterlyser Politiet vidner til et forsøg på tyveri fra Handelsbankens pengeautomat i Prinsessegade. Fra videoovervågning ses en Mazda og en scooter forlade stedet.

 

DEL