Som led i aftalen om genåbning af Danmark vil køreskolerne åbne efter påske. Enkelte kommuner med forhøjet smitte er undtaget.

Som tidligere meldt ud kan de liberale serviceerhverv, herunder køreskolerne, åbne efter påske den 6. april 2021.

Der er tale om en landsdækkende genåbning. Enkelte kommuner med særlig høj smitte er dog foreløbigt undtaget genåbningen af de liberale serviceerhverv, således at genåbningen udskydes, til smitten er kommet under kontrol i de pågældende geografiske områder.

– Vi skal stadig passe rigtig godt på, og det er jeg sikker på, at både kørelærerne og eleverne vil gøre. Vi har løbende sørget for at tilpasse tidsfristerne, så eleverne ikke er kommet i klemme, og nu har vi bekendtgørelsen på plads, så der er klare linjer for undervisningen efter påske, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Det vil løbende blive vurderet og meldt ud, hvilke kommuner der er undtaget genåbningen og dermed skal holde lukket.

Reglerne samles i én bekendtgørelse

Som led i genåbningen af køreskolerne har Transportministeriet udstedt en bekendtgørelse, der samler reglerne for genåbningen, og som beskriver hvilke restriktioner, krav om mundbind, coronapas med videre, som gælder. Bekendtgørelsen kan tilgås herunder.

I forbindelse med genåbningen har Færdselsstyrelsen også offentliggjort vejledningsmateriale til branchen, der kan tilgås herunder.

Epidemikommissionen har taget stilling til sagen på møde den 25. marts 2021 og afgav indstilling om, at reglerne videreføres. Indstilling og udtalelse fra særligt sagkyndige, der er redigeret til alene at vedrøre Transportministeriets område, kan ligeledes ses herunder.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer