Hos Byens Køreskole – A3 i Fredericia tænker indehaver Michael Nielsen ud af boksen. Efter bestået køreprøve inviterer han dem på en Helli-flighttur over Lillebælt. 

I januar slog Michael Nielsen sammen med Pernille Bendixen dørene op i Riddergade 22A i Fredericia. I forvejen har han en køreskole i Odense, men valgte også at åbne i Fredericia, da han så muligheder i at åbne i byen.

(Foto: AVISEN)

Den erfarne kørelærer har fra start oplevet stor tilslutning. Det første hold blev hurtigt udsolgt, og alle elever, der har været oppe hos ham, har bestået i første forsøg, og Michael gør hvad kan han for, at eleverne har det godt hos ham. Til undervisningen er der pizza til hver undervisningsaften, men ikke nok med det, så betaler køreskolen en helli-flight tur efter at eleverne har køreprøven.

Det første hold har været på tur. Det foregik i Middelfart på Barmstedt Allé 5, hvor instruktører og pilot var klar til at sende eleverne i vejret. Tre elever kunne komme op af gangen, og eleverne blev derfor inddelt i hold, og kunne se hinanden få en oplevelse for livet, og set ud over Fredericia og Middelfart på en måde, som de aldrig har set den på før. Flere beskrev det som en miniby med udsigten oppe fra luften, hvor der også var tid til sjov og løjer.

Udsigten fra helikopteren. (Foto: AVISEN)

Piloten gav den gas, når den blev lettet og det gav et sus i maven, da turen gik op. På den i alt ti minutter lange flyvetur var der tid til skæg og løjer, hvor eleverne sad og tog selfies, og lavede videoer til sociale medier, hvor der blev foreviget med ti minutter oppe i luften, efter at have bestået køreprøven hos Byens Køreskole – A3.