Kasper Jensen der er indehaver af Kaspers Køreskole er vred. Ikke fordi han efter en lang pause har fået lov at starte igen, for det er han helt sikkert rigtig glad for. Men fordi der i Fredericia ikke er forståelse for skolevogne og at de ikke altid kan starte i første hug når de skal ud i rundkørslen eller andet. Det har fået ham til at lave et opråb på Facebook.

“Hvad sker der med folk? Jeg kører med en elev, det er hendes første køretime, det er 1,5 måneder siden hun har været på manøvrebane, fordi køreskolen har været lukket ned på grund af Corona. Så kommer vi hen imod en rundkørsel, vi har kørt en lille times tid, det er ved at være fyraften, klokken er 15:30, det vrimler med folk. Vi kommer hen til rundkørslen, hun får standset fint, der kommer biler rundt – og mange biler bagved”, fortæller Kasper Jensen, inden han fortsætter:

“Så misser vi lige den første mulighed derefter. Det er 10-15 sekunder, maksimalt vi har holdt der. Det var ærgerligt. Hun gik i stå. Så dytter han bagved. Ikke bare en gang. Ikke to gange. Flere gange. Fuldstændig uhæmmet dytter han. Efter 15 sekunder, i alt 30 sekunder kan vi komme ud igen. Der er ved at være plads. I det hun skal til at sætte igang kommer der en bil jeg ikke kan se blinker, så vi bliver holdende. Der er gået 30 sekunder. Så dytter han igen. Flere gange”.

“Det er et halvt minut det her det drejer sig om. Det er fuldstændig vandvittigt. Vi har ikke holdt der i fem minutter, vi har holdt der i 30 sekunder. Efter den bil sætter hun igang, kører fint. Jeg tror det har taget 35 sekunder fra vi holder ved rundkørslen. Vi går i stå en enkelt gang og ellers er vi kørt. Der har han dyttet 10 gange. Mindst. Hun ryster som et espeløv, hun sveder i hænderne så det næsten drypper af hende. Og jeg er ved at være temmelig irriteret”, lyder det fra Kasper Jensen.

“Det er fuldstændig hovedrystende. Som om det skulle hjælpe på situationen noget som helst. Hvis ikke nogen kan se skiltet (skolevogn, red.) på taget af min bil og der ovenikøbet står Kaspers Køreskole foran næsen af dem. Så skal de ikke have kørekort. Da vi kører ud af rundkørslen så dytter han igen. Men det bliver sådan fra nu af, at der ryger et kamera i bagruden, og hver gang nogen dytter af mig bliver det meldt til politiet. Jeg har været kørelærer i over et år og nu gider jeg ikke finde mig i det mere”, fortsætter han.

“Jeg tror man skal tænke over hvordan det var dengang man selv fik kørekort. Og så tage hensyn”, lyder det afslutningsvist fra Kasper Jensen i hans video på Facebook.

Læs også:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer