Meny Kæden har udpeget den kommende købmand til Meny i Fredericia og valget er faldet på Henrik B. Eriksen.

”Vi har søgt efter Danmarks bedste købmand og gik efter en lokal person, til at være ansvarlig for det kommende Meny fødevaremarked i Fredericia” udtaler Salgschef Bo Petersen.

”Der har heldigvis været et stort ansøgerfelt og flere rigtig stærke lokale kandidater. Valget faldt på Henrik B. Eriksen, som vi mener, har det helt rigtige Meny DNA, hvor interessen for gode råvarer er stor og for hvem kvalitet er et nøgleord – både i forhold til at have de helt rigtige produkter, men også til at yde den helt rigtige service for de kommende kunder i Meny” siger Bo Petersen

Henrik B. Eriksen er 34 år og har en baggrund med en HHX eksamen og uddannelser indenfor salg på IBA og IBC i Kolding. I perioden 2014 – 2017 drev Henrik B. Eriksen – Eriksens Vinhandel i Fredericia.

Henrik tiltræder stillingen medio november.