Jeg køber ikke Søren Larsens bortforklaringer, når det kommer til dækningsafgiften og de krav,
som socialdemokratiet stiller, for at ville sænke den. I et læserbrev påstår Søren, at der ikke
stilles krav, og at man bare inviterer til en snak, men det er noget socialdemokratisk sludder. Der
ér tale om et krav, når man siger “Vi vil gerne sænke dækningsafgiften, men kun hvis i tager
Fredericianere i arbejde”. Man kan ikke påstå, at det bare er at “invitere til en snak”, når den
første sætning svarer til “hvis I ikke gør sådan, får I ikke noget”. Jovist, virksomhederne kan jo
godt vælge at sige nej, men så lægger Søren op til at blive ved med at opkræve dem beløbet.

Det værste er jo, at det ikke kommer indbyggerne til gavn, at opkræve gebyret. Vi tager den
igen: Dækningsafgiften er en konkurrenceparameter, som kommunerne kan skrue på
individuelt. De kommuner der fjerner dækningsafgiften, tiltrækker flere virksomheder, og dermed
flere arbejdspladser. De kommuner der har en dækningsafgift skræmmer i værste fald
potentielle virksomheder væk og hen i en kommune uden dækningsafgift. Hvis man står mellem
Middelfart og Fredericia, og har mulighed for at lægge sin virksomhed ét af de steder, så kan
dækningsafgiften i Fredericia være det, der sender arbejdspladserne til Middelfart. Det er også
en af grundene til at Fredericia faldt flere pladser på DI’s rangering af mest erhvervsvenlige
kommuner.

Samtidig er virksomheder selvfølgelig er interesseret i, at de får den bedst mulige arbejdskraft.
Hvis den arbejdskraft tilfældigvis er Fredericianere, så er det her de ansætter folk. Derfor skal vi
gøre vores kommune attraktiv, så folk der tager job i kommunen også får lyst til at flytte hertil.
Så vil der være vækst i kommunen, og den slags har det med at løfte alle med op.

Som en sidebemærkning, ser jeg gerne, at socialdemokraterne stopper med at tale om “vores
fælles lønseddel”. Hver gang man letter en afgift eller en skat, går retorikken altid på, at man
“giver noget” til de der får gavn af skattelettelsen, som om staten som udgangspunkt ejer hele
lønchecken og kan vælge allernådist at give folk lidt tilbage. Den slags planøkonomi hører ikke
til i Danmark. Det ér altså omvendt.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer