Hjemmeplejen anmeldte i nat, at en 68-årig beboer på Asgårdsvænget i Fredericia havde været udsat for indbrudsforsøg. Dette var sket i tidsrummet mellem klokken 04.10 og 04.20.

– Hjemmeplejen havde lige været på besøg hos den 68-årige kvinde, da de bliver ringet op af hende, hvor hun siger, at der er nogen som forsøger at begå indbrud i hendes bolig. Hjemmeplejen køre hurtigt tilbage til den 68-åriges bopæl, hvor de opdager, at en rude er blevet knust, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.