Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det har været et stille døgn i Fredericia. Kommunikationen vedrørende drabssagen fra Korskærparken foretages fortsat af politiets kommunikationsafdeling, og der er derfor ikke nye oplysninger i sagen.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard oplyser, at der torsdag klokken 07:44 har været indbrud på et mindre kontor på Vestre Ringvej. Man har lavet et hul i væggen, og det er uvist hvad der er stjålet.

Onsdag klokken 16:40 blev en personbil standset i Sjællandsgade. Det viste sig, at den 35-årig fredericianer, der kørte bilen, var påvirket af euforiserende stoffer, og det blev han derfor sigtet for. Der var en lignende episode på Korskærvej klokken 17:18, hvor en 24-årig knallertfører fra Fredericia blev standset og sigtet for samme paragraf.

En enkelt sag om spirituskørsel er noteret på døgnrapporten. Det skete klokken 20:24 på Vestre Ringvej, hvor en 48-årig mand fredericianer blev standset på knallert. Det viste sig, at hans promille var over det tilladte, og det blev han sigtet for.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer