KMD Cup er et stort indendørsstævne med kæmpe potentiale, vi var med i Ceres Arena i Aarhus i fredags, hvor 4.500 tilskuere blev underholdt af unge talenter samt erfarne stjerner.

Min søn og jeg er inkarnerede AGF fans og vi drog til Ceres Arena med håbet om, at byens hold kunne genvinde trofæet fra 2018. En af de ting, der er ved at være AGF fan er, at man altid tror på de,t indtil man taber, og det gør man tit.

Inde i Ceres Arena var man delt op i fanafsnit og vi som AGF fans havde en hel langside som hjemmebanehold. Brøndby var sammen med Aab, dem der havde den største de største fangrupperinger med.

KMD Cup 2019
Lnagsiden med AGF fans 1 time før kampstart. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det er en fed måde at se fodbold på, når det er indendørs, der er action og afsluttes der ikke inden for 30 sekunder lyder der et horn og bolden er tabt. Det gav et fedt publikumsvenligt flow i kampene med masser af afslutninger.

Der var en fed blanding af helt unge talenter og Superliga profiler fra OB, Aab, Vejle, Brøndby IF og AGF. Specielt de unge viste sult på banen og leverede mange fede tekniske detaljer.

KMD Cup 2019
Brøndby IF fyldte godt i Ceres Arena. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Brøndby IF – OB 2-1 
AGF – Vejle Boldklub  1-1 (AGF vinder på straffe)
Vejle Boldklub – AaB 2-6
OB – AGF 1-4
AaB – Brøndby IF 5-6
Vejle Boldklub – OB 2-2 (Vejle vinder på straffe)  
AaB – AGF 4-2   
Brøndby IF – Vejle Boldklub 4-1
OB – AaB 3-3 (OB vinder på straffe)
AGF – Brøndby IF 3-5

Den sidste kamp med AGF og Brøndby IF blev altafgørende for byens hold, det var ikke muligt at slå Vestegnens stolthed, så vi kunne møde dem igen i finalen. Pokaldrømmene bristede som så ofte før og vi måtte se os tilfredse med en tredjeplads.

Finalen stod mellem Brøndby IF og Aab og det så ud som om, at Aab var ved at spille Brøndby IF ud af banen til min store overraskelse. Men Brøndby kom igen i kampen, men måtte alligevel se sig slået med to mål til slutresultatet 4-2.

KMD Cup 2019
Brøndby IF og Aab varmer op. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det var en fed aften i Ceres Arena, jeg håber at komme til KMD Cup næste år igen.

Det kunne være fedt at se alle Superligaholdene med, men hvis man læser nedenstående tekst, vil man vide det nok desværre er umuligt, ikke spillemæssigt, med på baggrund af fans som ikke kan respektere fodbolden.

Indendørsstævnet har store udviklingsmuligheder, hvilket et udsolgt Ceres Arena vidner om, men det kræver store ressourcer at huse store fangrupperinger side om side.

Det var også en af aftenens helt store samtaleemner blandt fodboldfans. Inden stævnet var flere grupper af bøller kommet i slagsmål. Grunden til at jeg skriver bøller, er at næsten alle fodboldhold desværre har fans, der ikke har nok i at klappe, synge slagsange og vifte med flag. Det skabte en utryg stemning at salatfade kørte med udrykning bland de mange ventende “almindelige” fodboldfans. Dårlig planlægning gjorde, at det fanarrangement, der var planlagt for AGF-fans i hal 3 inden stævnet, endte med, at dem der deltog først kunne komme ud, grundet sikkerhed, efter en stor gruppe Brøndbyfans var kommet ind i hallen.

Den utryghed, der var inden stævnet holdt ikke stik, der var stor sikkerhed inde i hallen og et kæmpe opbud af vagter sørgede for ro og orden. Det burde ikke være nødvendigt, men det var det desværre.

Under kampen var der få episoder som skreg til himlen af dumhed, nogle bøller prøvede at trænge igennem til afsnittet med Aab-Fans, men blev professionelt stoppet. Da jeg selv er AGF-fan tør jeg godt skrive, at nogle bøller, der holder med vores hold også flere gange mistede hovedet og kastede øl på banen. Men sikkerheden var intakt i hallen, det er bare sørgeligt, at der skal et så stort opbud af vagter og politi til en begivenhed, der burde rumme familier og fodboldfans.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce