Forside Fredericia Klumme: “Små øjeblikke der kan mærkes

Klumme: “Små øjeblikke der kan mærkes

DEL

Byd velkommen til vores nye klummeskribent, Pia Nyborg Jensen. Skribenten indleder denne første klumme med at fortælle kort om sig selv.

Jeg er en yderst ungdommelig kvinde, født i det herrens år 1980. Jeg er født og opvokset i vores skønne by Fredericia. Privat er jeg gift med min kære mand, som oftest lystre navnet Jensen og sammen har vi supermanden Oskar på 5 år og prinsessen Sally, som kom til verden for 10 uger siden. Derudover er jeg så heldig også at bære titlen bonus-mor, da Jensen har Sebastian på 12 år, som også bor fast hos os. I øjeblikket nyder jeg barslen med vores Smukke Sally, men når den ægte hverdag atter kalder på mig, skal jeg tilbage til mit arbejde som Familiekonsulent

Hadescenarium: Kassekøen i supermarkedet! 

Mine tanker bag denne klumme er at give jer muligheden for et lille kig ind i mit liv; hverdagen, mor-livet, fjollerier og fest og små øjeblikke der kan mærkes.

“Det tager kun 5 minutter, men hvor kunne jeg ønske, det kunne gøres hurtigere…✌?️

Jeg bliver ofte, og relativ hurtigt, utålmodig, urolig og gnaven, hvis jeg har en oplevelse af, at ting tager længere tid, end jeg mener ting bør tage??

Ét af mine absolut hadescenarier, er kassekøen i supermarkedet! Flere ting kan tirre mit, i forvejen ofte, utålmodige væsen.

Jeg møder jævnligt mennesker, der afventer kassedamen SKAL sige totalbeløbet, FØR de overhovedet vil overveje at finde deres pung frem, som ydermere ofte er placeret nederst i deres taske, muligvis endda inde i en babuska-dukke, det føles i hvert fald sådan, når jeg og øvrige kunder, utålmodigt afventer vedkommende får fundet pengene frem og betalt!

Når han/hun så endelig, efter hvad der føles som 8-10 minutter, finder deres pung, gudhjælpemig om de så ikke også SKAL forsøge at se om de har mønter nok at betale med. De tæller og tjekker det typisk 2-3 gange, inden de erfarer, at 2 kroner, 1 femmer, 4 halvtredsører og en tyver, IKKE er nok, når total beløbet et 536,50….!

Jeg ved udmærket, at det er så latterlig en lille ting og jeg bliver faktisk blot endnu mere frustreret, når jeg lader mig frustrere, hvilket også frustrerer mig!

Men jeg er efterhånden nået til den erkendelse, at det bliver aldrig anderledes og fremfor at sukke højlydt, fnyse ud af mundvigen og lydløst rulle med min øjne når jeg står i den ventende kø, som en tikkende bombe, så smiler jeg til kassedamen, for jeg VED vi tænker det samme “Så find dog de penge frem..” Jeg vender mig om, kigger på de 8 andre bag mig i køen, smiler til dem, for jeg VED de tænker det samme “så find dog den pung frem”. Hvis bare én smiler tilbage, så er vi 2 mindre der forlader butikken irriterede og frustrerede – og DET er skønt og føles desuden meget bedre, end frustrationer✌?️?
Note til mig og måske andre; smil når du venter, send en tanke til en du har kær, tænk på, at du er på vej hjem til din dejlige familie, som slet ikke har bemærket, at du er knap 1 minut forsinket, fordi du endte i kø i Fakta….❤️

DEL