Forside FC Fredericia Klubsoldaten Ege blev kåret til året spiller: Stort at der bliver set...

Klubsoldaten Ege blev kåret til året spiller: Stort at der bliver set min vej

DEL
Christian Ege Nielsen. FC Fredericia - Thisted FC. 12. maj 2019. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Christian Ege Nielsen er født og opvokset i Fredericia, og i de seneste syv sæsoner har han spillet for FC Fredericias bedste hold. I dag blev han kåret til årets spiller i klubben.

FC Fredericia var foran 2-0, men endte med at måtte nøjes med 2-2 i sæsonens sidste kamp mod Hvidovre.

“Det var skuffende, at vi ikke kunne holde stand og vinde kampen. Jeg har fået at vide, at det ikke gjorde det store alligevel i tabellen, og selvom det ville være rart at have sluttet med en sejr, så tager det lidt af skuffelsen,” siger Christian Ege Nielsen til Fredericia AVISEN.

Forud for kampen blev anføreren hyldet på banen, da han blev kåret til året spiler i FC Fredericia, og det var noget, der betød noget for Ege.

“Jeg har været her i syv år, og endelig blev der set min vej. Der har været mange stærke kandidater i spil, og vi har spillet en god sæson på mange parameter og haft gode individuelle præstationer. Så jeg er glad og stolt over, at der blev set min vej,” fortæller han.

Efter kampen blev FC Fredericia-truppen kaldt ud på banen en ekstra gang. Red Pride ville sende en sidste hilsen for sæsonen til spillerne.

“Det betyder meget. Det har været et kæmpe input det som de har bidraget med. Dit har betydet meget, at de har været der ude og hjemme, hvor de har lavet god stemning. Der er blevet pustet liv i stadion på den måde, og det har været en af de største oplevelser i den her sæson,” slutter Christian Ege Nielsen.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL