Lørdag den 20. juni arrangere Kulturhuset sammen med Hospitalsklovnene og spejderne,  klovneløb i Kolding. En del af Kulturhusets brugere deltager som frivillige, i forberedelserne og under afvikling af løbet.

Klovneløbet får start og mål ved Kulturhuset. Ruten går rundt om Marielunds søen og er på 3,7 kilometer, som deltagerne kan gå eller løbe. Alle deltagere vil få en medalje og en rød klovnenæse, og der vil også blive uddelt gratis vand og materiale fra spejderne og klovneforeningen.

– I er velkomne til at tage madkurv med, og det vil være muligt at købe kaffe, te og kage i Kulturhuset. Klovneforeningen vil sælge T-shirts til børn med lokalforeningens logo på, oplyser Kolding Kommune.

Det koster 60 kroner at deltage i Klovneløbet. 48 kroner går direkte til hospitalsklovnenes besøg på børneafdelingen på Sygehus Lillebælt/Kolding, 6 kroner går til løbets afvikling og administration, og 6 kroner går til den lokale klovneforening. Tilmelding kan ske på: www.klovnelob.dk.