Klokkeren fra Notre Dame spiller yderligere en uge på Fredericia Teater efter flotte anmeldelser

Foto: Søren Malmose

Efter en vellykket repremiere går det fortsat strygende med billetsalget til kæmpehittet  Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME på Fredericia Teater. Teatret forlænger derfor spilleperioden for musicalen med endnu en uge, så den spiller helt frem til og med den 24. november 2019. Billetsalget til de ekstra forestillinger på Fredericia Teater er åbent nu.

Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME kan nu bryste sig med hele 30 gange seks stjerner, efter forestillingen havde repremiere på Fredericia Teater den 4. oktober. Og rigtig mange mennesker vil fortsat se – eller gense – historiens måske bedst anmeldte musical nogensinde.

For at imødekomme den store interesse åbner Fredericia Teater derfor i dag for yderligere en uges forestillinger. Man kan dermed besøge Notre Dame og dens berømte klokker på Fredericia Teater indtil den 24. november 2019.

Det er derfor en stolt teaterchef Søren Møller, der ser frem til at byde endnu flere gæster indenfor de kommende måneder:

”Hold nu helt op. Klokkeren fra Notre Dame er kommet mere end fantastisk fra start – og vi er nu på hele 30 gange 6 stjerner! Der bliver grædt og grinet i salen som aldrig før, og jeg kunne ikke være mere stolt. Den perfekte musical? Jeg tror det!”

Billetter kan købes via klokkerenfranotredame.dk.

http://www.fcfredericia.dk