På fredag holder Klinik Karma i Vendersgade Ladies Night. Det foregår fra klokken 14:00 – 21:00, hvor der vil være gode tilbud og goodiebags til de 30 første.

For nogen tid siden flyttede Klinik Karma ind i Vendersgade 15, og det er de rigtig glade for, da de så har en mere central placering. Det har de nu valgt at udnytte til at afholde et arrangement på fredag.

Siden starten i Vendersgade er der også sket nyt i klinikken. Der udbydes nu en bredere palet af behandlinger, og de har også indgået et samarbejde med botoxkongen, Kim Novaa.

Til Ladies Night på fredag vil der i goodiebagsene været produkter fra Normal, Matas, B4Beauty, Sebtohouse, Perfome By Allan og Evas Fodpleje. Ved flere af de nævnte ting er der tale om rabatter, hvis man køber noget det pågældende sted.

»Vi vil også have 20 % i klinikken hele dagen. Man kan også, hvis man kommer to sammen, få to tatoveringer for 600 kroner,« siger indehaver af Klinik Karma, Camilla Andersen og fortsætter:

»Vi ser frem til en rigtig hyggelig dag, hvor man kan prøve vores ting og man kan tale med vores ansatte. Vi vil servere champagne, og hygge ekstra om vores kunder,« siger Camilla og slår fast:

»Selvom vores priser er som de er, så er behandlingerne stadig i top. Der skal være plads til alle, og det er vores motto.«

Det er første gang, at Klinik Karma laver sådan et tiltag som Ladies Night, og de er glade for den opbakning de har fået fra deres samarbejdspartnere.

»Jeg havde ikke troet, at vi ville få så mange med, men det er fedt at store butikker støtter op på den måde. Det er rigtig fedt, at man her i byen kan samarbejde om den slags,« slutter Camilla.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer