Klimarådet vurderer i et nyt notat, at Energistyrelsens første årlige Klimastatus og -fremskrivning giver et velunderbygget bud på, hvordan den danske udledning af drivhusgasser vil udvikle sig frem til 2030. Klimarådet påpeger dog nogle punkter, hvor Energistyrelsen fremover kan gøre vurderingen af de fremskrevne udledninger mere præcis, og hvor klimafokus kan styrkes.

Den årlige klimafremskrivning fra Energistyrelsen redegør for, hvor langt Danmark er fra at nå sine lovbundne klimamål frem mod 2030 på baggrund af den politik, der er vedtaget her og nu. Fremskrivningen udgør derfor en vigtig del af beslutningsgrundlaget for dansk klimapolitik. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere fremskrivningen.

Overordnet vurderer Klimarådet, at Klimastatus og -fremskrivning 2021 giver et velunderbygget bud på Danmarks udledning af drivhusgasser fremadrettet. Klimarådet har dog identificeret nogle metodevalg og forudsætninger, hvor rådet vurderer, at fremskrivningen ikke giver det mest retvisende estimat for udledningerne. Klimarådet vurderer også, at det er lykkedes at indfri klimalovens krav om et større klimafokus, men samtidig at det er muligt at styrke det yderligere.

Metodevalg og forudsætninger på disse områder vil efter Klimarådets opfattelse med fordel kunne ændres fremover, hvilket vil have indflydelse på det opgjorte reduktionsbehov. Reduktionsbehovet er i fremskrivningen opgjort til 11,8 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Klimarådet vurderer, at fremskrivningen har inkluderet de relevante virkemidler, der er vedtaget politisk, med undtagelse af visse virkemidler på skovområdet. Det drejer sig om effekterne af udlægning af arealer til urørt skov og øget skovrejsning i forbindelse med Den Danske Klimaskovfond.

Fremskrivningen konkluderer, at Danmark i 2030 vil have reduceret sine udledninger med 55 pct. med de politiske aftaler, der er indgået her og nu. Det har ikke været muligt for Klimarådet at beregne, hvor mange ton CO2, en ændring af de påpegede metodevalg og forudsætninger potentielt vil kunne påvirke reduktionsbehovet, men de forskellige punkter kan have betydning for fremskrivningens konklusion i både den ene og den anden retning. Her fremhæver Klimarådet bl.a. fremskrivningens antagelser om effekter af grænsehandel med brændstof og om CO2-kvoteprisen.

-Vi mener, at Energistyrelsen bør inkludere nogle yderligere effekter, som kan påvirke den beregnede udledning. Det gælder fx effekter af en ny tysk afgift på brændstof, som kan få flere tyskere til at tanke bilen op i Danmark, og at nogle virkemidler på skovområdet ikke er indregnet, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Han fremhæver også, at regeringens eget CO2-fortrængningskrav ikke er indregnet til fulde, og at prisen på CO2-kvoter allerede har overhalet fremskrivningen.

Stigende kvotepris viser behov for jævnlig opdatering
EU’s CO2-kvotepris er steget betydeligt i den seneste tid og var i starten af juni 2021 cirka 47 pct. højere end den kvotepris, som er anvendt i fremskrivningen. En højere kvotepris må forventes at medføre lavere udledninger, end fremskrivningen viser. Det skyldes, at en øget kvotepris gør det dyrere at udlede drivhusgasser. Det kan have betydning fx for udfasning af kulkraft, udbygningen af støttefri vedvarende energi og udviklingen i virksomheders energieffektivitet.

Klimarådet opfordrer derfor Energistyrelsen til at foretage en delvis opdatering af fremskrivningen med hensyn til kvoteprisen og eventuelt andre centrale forudsætninger forud for større klimapolitiske beslutninger.

-Forudsætningerne bag fremskrivningen kan ændre sig markant, når der vedtages virkemidler i ind- og udland. Derfor er en årlig udgivelse måske for lidt. Når virkemidlers reduktionseffekt i løbet af det kommende år opgøres på baggrund af fremskrivningen, er der risiko for, at reduktionsbehovet ikke er tidssvarende og retvisende. Det skyldes blandt andet, at rigtig mange virksomheder har fået større incitament til at udlede mindre CO2. Eksempelvis er det blevet en dårligere forretning at fyre med kul, som følge af den højere kvotepris, siger Peter Møllgaard.

Øget klimafokus
Klimarådet roser fremskrivningen for at have et øget klimafokus i forhold til tidligere års basisfremskrivninger. Drivhusgasudledningen er i højere grad i centrum. Der er dog muligt at styrke det klimafokus mere, da hovedrapporten stadig fokuserer forholdsmæssigt meget på energiområdet. Klimarådet foreslår også flere indikatorer for klimaomstillingen, og at Energistyrelsen offentliggør endnu flere data fremover.

-Beskrivelsen af fx landbruget har ikke den samme detaljegrad som beskrivelsen af energiområdet. Hvis Energistyrelsen videreudvikler her, vil det medvirke til at gøre fremskrivningen endnu mere relevant, siger Peter Møllgaard.

Fremskrivningens usikkerhed
Energistyrelsen gør selv opmærksom på, at fremskrivningen er usikker, både i metoden og i forhold til udviklingen af fx borgernes adfærd, den teknologiske udvikling, vejret og flere andre faktorer, der spiller ind på Danmarks samlede klimabelastning. Klimarådet efterspørger derfor, at styrelsen vurderer hvilke usikkerheder, der er de vigtigste.

-Det er en svær opgave at vise, hvordan de danske udledninger vil udvikle sig de næste år. Derfor ønsker vi, at Energistyrelsen vurderer størrelsen af usikkerheden ved de forskellige antagelser. På den måde vil det blive tydeligere, at den faktiske udvikling i reduktioner både kan gå hurtigere og langsommere end det, vi forventer. Så bliver det også understreget, hvad der skal til rent politisk for at sikre, at vi når vores klimamål, siger Peter Møllgaard.

Han nævner som eksempel, at det er højst usikkert, hvor hurtigt omverdenens klimahandling går, og at både EU, USA, Tyskland og Storbritannien har meldt ud, at de øger deres klimamål i forhold til de mål og dermed den omstillingshastighed, der er antaget i klimafremskrivningen.

Der er også flere opmærksomhedspunkter i Klimarådets vurderingsnotat, men Peter Møllgaard anerkender, at Energistyrelsen har gjort et godt stykke arbejde.

-Hatten af for Energistyrelsen for at have udarbejdet et grundigt grundlag for dansk klimapolitik. Det er en svær opgave at spå om fremtiden, og der er rigtig mange forhold at tage hensyn til. Energistyrelsen har også gjort et flot arbejde med formidling, dataudgivelser og eksterne høringer, siger Peter Møllgaard.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer