State of the European Union, talen hvor Europakommissionens formand skuer tilbage på året der gik og samtidig kigger frem på året der kommer. Den ene gang om året, hvor de store fælleseuropæiske sager for alvor bliver løftet. Dette års tale var lang, retorisk stærk – og så indeholdt den en række større sager.

Det var på mange måder en historisk tale, som Ursula von der Leyen onsdag formiddag holdt for Europa-Parlamentet. Dels fordi den blev afholdt i Bruxelles, efter at Corona holdt Parlamentet fra deres normale visit i Strasbourg, dels fordi Corona har raset – og fortsat raser, og dels fordi der er lagt op til flere store politiske slagsmål.

Fransk, engelsk og tysk – alle tre sprog som Von der Leyen nåede at tale under sin State of the European Union. Hvor meget skal man ligge i det? Ikke voldsomt meget. Hun er tysker og desuden har Tyskland lige nu formandskabet. Fransk er et arbejdssprog her i Bruxelles og i EU generelt. Engelsk er det mest udbredte sprog og dermed også det sprog der når bredest ud. Det var elegante skift mellem sprogene – og så længe der alligevel var tolke på, så ødelagde det ikke synderligt meget af oplevelsen for en som mig, der ikke er voldsomt velbevandret ud i det franske.

Talen var retorisk stærk. Sjældent har der været holdt så retorisk en tale, som den Von der Leyen holdt i år. Konkrete politiske fremlæggelser var der ikke mange af. Emner blev løftet, et par forslag blev nævnt, men aldrig rigtigt yderligere forklaret. Det var meget overordnet, hvilket Von der Leyen da også høstede kritik for på Twitter, hvor flere MEP’ere (medlemmer af Europa-Parlamentet, red.) sendte kritik i retningen af Kommissionsformanden. Men den stærke retorik gjorde, at man sidder med en følelse af en tale til folket. En tale der i høj grad gik ud i stuerne, for de der nu måtte have tunet ind på den tale, der er vigtigere end de fleste lige tænker over.

Det var en tale hvor der blev lagt op til en række politiske forandringer. Forandringer der skal præge Europas fremtid – og forandringer der kommer til at præge den danske fremtid. Der er flere væsentlige emner man kunne tage fat i. Men jeg har udvalgt tre emner: Klima, mindsteløn og migration. Man kunne med fordel have skrevet om LGBT+-kampen, EU-Bauhaus og en sundhedsunion, men nu holder jeg mig på de tre store emner. Erkendt, det er meget subjektivt vurderet.

Klimamål

“At the heart of it is our mission to become the first climate-neutral continent by 2050. But we will not get there with the status quo – we need to go faster and do things better”, lød det fra Ursula von der Leyen. En stærk udmelding, der ligger op til stærkere initiativer for at leve op til de mål som EU har indvilliget i med Paris-aftalen. Det har længe været ventet hvordan EU-kommissionen ville spille ud med et bud på en procentsats for klimamålene 2030. Danmark spiller højt ud med 70%, det ledende udvalg i Europa-Parlamentet, miljøudvalget, har spillet ud med 60%. Andre udvalg har placeret sig en kende lavere, blandt andet er landbrugsudvalget blevet enige om mindst 55% reduktion i 2030.

Mindst 55% er også der hvor Ursula von der Leyen er landet. Det kan lyde ukonkret og for mange også lyde som et noget småt tal når nu Danmark går efter 70%. Men for at sætte tingene lidt i perspektiv har målet indtil nu været 40%, så der vil komme en stigning med mindst 15% yderligere. Når der er sagt, så er de danske politikere meget opmærksomme på, at EU gerne skal endnu højere op. De fleste går efter 60-65%, dels for at redde kloden – men dels også fordi der er rigtig mange danske arbejdspladser på spil.

Grundfos, Danfoss, Velux, Rockwool, Vestas er blot nogle af de danske virksomheder der kan se ind i nogle rigtig gode år frem mod 2030, hvis der for alvor bliver satset på klimaindsatsen fra EU’s side. De danske virksomheder er førende indenfor udviklingen og produktionen af de produkter der kan hjælpe den bæredygtige omstilling på vej.

Mindsteløn

“Minimum wages work – and it is time that work paid”, sagde Von der Leyen som opsummeringen på, at hun og Kommissionen vil fremlægge et forslag til en fælles europæisk mindsteløn. Socialdemokratiets medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind, var også hurtig på tasterne på Twitter. Nok stiller Von der Leyen en garanti for, at den danske model nok skal bestå, men den køber den tidligere fagforeningskvinde og nuværende politiker ikke.

”Kommissionen siger, de vil tage hensyn til nationale modeller. Men over et helt års diskussion, har jeg ikke hørt et eneste bud på, hvordan det kan lade sig gøre. Skandaløst”, skriver Vind blandt andet. Hun er ikke ene om at ytre kritik af forslaget. Hendes partifæller, Christel Schaldemose og Niels Fuglsang, er også yderst kritiske. Det samme er Venstres gruppe med Asger Christensen, Linnea Søgaard-Lidell og Morten Løkkegaard i front. Konservatives Pernille Weiss er også med på vognen af kritikere, hvorimod den radikale Karen Melchior er meget positiv omkring en fælles europæisk mindsteløn.

Det er en sag der har fyldt meget for danskerne i Bruxelles, fordi der er en oprigtig frygt for, at der kommer et direktiv fra Kommissionen. Et sådan direktiv vil formentligt været starten på enden for den danske model. Fagbevægelsen er stærke modstandere af en fælles europæisk mindsteløn. Blandt andet har Fagbevægelsens Hovedorganisation i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening været meget kritiske siden Von der Leyens State of the European Union. Hos det største medlemsforbund i FH, 3F, er der heller ikke just begejstring for forslaget.

”3F siger nej til initiativer, der undergraver den danske model. Både i dag og i morgen. Og selvom von der Leyen lover respekt for nationale aftalemodeller, har vi endnu ikke set hvordan i al verden man vil gøre det i et fælles EU initiativ til mindsteløn”, siger EU-politisk ansvarlig, Peter Kaae Holm, i en pressemeddelelse.

Nu er der ikke andet for end at lægge et pres på Kommissionen fra de danske aktører der vil have et anderledes output af den dagsorden som Von der Leyen har lagt op til. Den 28. oktober vil EU-kommissionen fremlægge deres bud på en fælles europæisk mindsteløn der ikke blot skal sikre de lavestlønnede i Europa, men samtidig skal sikre sig at de ikke presser de nationale aftalemodeller. Om det kan lade sig gøre, det må tiden vise. Eksperterne siger, at det er næsten umuligt at lave en løsning der både kan sikre Den Danske Model og samtidig være et bindende direktiv. Tiden må vise hvad og hvordan EU-kommissionen har tænkt sig at det skal udformes.

Migration

Migration er et emne der har fyldt meget i dansk politik. Det er også en debat der fylder meget på EU-niveau, men som en politiker sagde til mig den anden dag: Debatten kan slet ikke sammenlignes. I EU handler debatten lige nu om en omfordeling af flygtninge, hvor den i Danmark handler meget mere om hvordan vi kan hjælpe dem andre steder end i Danmark – og i EU for den sags skyld.

”Migration is a European challenge and all of Europe must do its part”, lød det fra talerstolen. Migration er en fælles europæisk udfordring, en udfordring der skal løses i fællesskab. Det er nok ikke sådan de fleste danskere ser på den udfordring, i hvert fald ikke meningsmålinger og valgtemaer taget i betragtning.

De fleste danske partier ønsker flygtningelejre placeret udenfor EU, men intet tyder på, at EU-kommissionen er enige i den linje. Danmark er generelt meget skeptiske på det her område. Det har fået meget plads på de sociale medier – og i løbet af denne uge kommer der med garanti mere debat. For det er her EU-kommissionen præsenterer deres bud på en migrations-pagt.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer