Når KiTZCHEN åbner restauranten på KiTZCHEN den 29. Maj bliver det i en ny og corona-tilpasset-version. “Vi er klar med et nyt koncept som i første omgang kommer til at køre hen over sommeren,” skriver Direktør Jan Zederkof i en pressemeddelelse og fortæller, at fredericianske Mads Täkker nu er ny kaptajn på stedet

KiTZCHEN fortsætter meddelelsen:

– Vi serverer enkeltretter fra hele verdenen
– Vi har 5 retters combos til den nysgerrige
– Vi har 10 retters combos til den ubeslutsomme
– Masser af ny vin, nye desserter, drinks og snacks
– Masser af gode smagsoplevelser.
– Bordservering.
– 25% færre pladser for mere plads
– Hver dag ekstra medarbejder kun til ekstra rengøring
– Fumigering (med tågekanon) hver morgen ude og inde

Dog er der ting vi ikke har gjort noget ved – Vi har stadig:
– Overflod af hygge og god stemning
– Plads til alle – Happy Family 🙂
– og som sædvanligt et personale der bare elsker at have gæsten i
centrum.

Det er et anderledes koncept, men vi har stadig de samme værdier. Vi håber og tror at vores gæster vil tage godt imod det nye koncept.

Det er klart at udgangspunktet er, at vi indtil nu har haft gæsterne til at interagere lidt mere ved at man selv henter den frisklavede mad i vores food court køkkener. Forskellen er, at man nu bliver siddende på sin plads og bliver serviceret af vores personale.

Derved mindsker vi trafikken samt sammenstimling omkring food courten. Vores kokke vil stadig tilberede og anrette i frontkøkkenet helt ude i restauranten.

Nytårsmenuerne ud af huset pakkes. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Mads Täkker. Arkivfoto. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Nye tider – ny kaptajn i køkkenet

Da vi nu alligevel skulle ændre konceptet ville vi også gerne hæve niveauet generelt. Vi er derfor glade for, at Mads Täkker nu er head chef og hvis nogen synes navnet lyder bekendt, er det fordi at Mads var den ene ejer af vinbaren og spisestedet PERHAPS i Fredericia. Mange har stiftet et overordentlig positivt bekendtskab med maden der.

Mads som er udlært på Carlslund I Odense har ligeledes erfaring fra Gram Slot og har arbejdet 3 år på Dyvig Badehotel. Efter nogle indledende snakke stod det klart, at der var en god kemi og at vores værdier er meget ens.

Der er ingen tvivl om at Mads kommer med nogle kompetencer som vi allerede inden åbningen ser kommer til at smitte af på den måde vores gæster vil opleve KiTZCHEN på. 

Vi vil have at vores gæster kan sænke paraderne, læne sig tilbage og bare være sig selv – med andre ord – det skal være Down to Earth og det skal være til at betale.

Men vi vil samtidig levere et højt niveau af madglæde. Vi ønsker vores gæster skal gå herfra med en god oplevelse – også lidt bedre end de havde forventet.

Vi har 10 retter på kortet som alle kan bestilles enkeltvis. Derudover har vi en 5 retters combo hvis man vil hyggespise – og en 10 retters hvor man får stillet sulten både fysisk, men også sanseligt da vi kommer vidt omkring.

Vi synes selv i al beskedenhed, at vi er lykkedes med en ny version af KiTZCHEN, hvor vi med færre retter kommer til at give gæsterne en endnu bedre oplevelse. Det gør, at køkkenet fremover kan fokusere meget mere på kvaliteten.

Menukort skifter flere gange om året

Vi vil i første omgang køre med det nye koncept i resten af udendørs sæsonen til og med September. Vi evaluerer undervejs og vil efter sommersæsonen tage stilling til hvordan vores koncept fortsætter. Det vil komme meget an på hvordan vores gæster har taget imod det ligesom det kommer til at afhænge af hvor vi er med hele ”Coronasituationen” generelt.

Coronaadfærd

Vi håber i forbindelse med åbningen at kunne sprede vores gæsters besøg lidt. Vi er i forvejen lidt ramt af at alle vil spise kl. 18. I de travle perioder betyder det afvisninger i døren pga. fuld hus i rush our og næsten ingen gæster sidst på aftenen. Det er klart det bekymrer lidt når vi nu har fjernet en del pladser. Så vi appellerer til, at gæster booker tidlig og sent – på den måde har vi mulighed for at fastholde nogenlunde samme omsætning. Da vores omkostninger er stort set de samme om der er 80 eller 120 gæster, betyder det meget for vores forretning, at folk er lidt mere fleksible end de plejer.

Se menu: https://kitzchen.dk/foodcourt/

Book bord: https://kitzchen.dk/booking/

Book meget gerne tidlig eller sen da der pga. færre pladser bliver tryk på ankomst kl. 18-18.30 (især weekend) 

Family, friends & good vibes only

KiTZCHEN –

Kitzchen har ansat Mads Täkker som køkkenchef. Mads er kendt lokalt fra Vinbaren og spisestedet PERHAPS og kommer fra en stilling som hotelchef på Gram slot og 3 år på Dyvig Badehotel. Mads skal være med til at løfte niveauet på maden samt understøtte den fortsatte positive udvikling for konceptet.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
4 måneder siden

Gad vide hvor det ligger ❓🤔❓