Kirstinebjerg Skolen får ikke ekstra midler til at løfte de elever, som måtte have behov for et løft. Skolen har simpelthen gjort det for godt til at være berettigede til den landsdækkende pulje med ekstramidler. Hos Distriktsskoleleder Magnus Kudahl te Pas og Afdelingsskoleleder John Agerholm står man hverken med hænderne oppe eller nede, i stedet efterlyser de et større fokus på det hele menneske.

“Vi er ikke gået ind i det for pengene skyld. Vores mål er at skabe et godt læringsmiljø for børnene hele vejen igennem,” indleder Magnus Kudahl te Pas over en sort kop kaffe en tidlig morgen, hvor solen ikke er stået op endnu. Han bliver suppleret af Afdelingsskoleleder fra Kirstinebjerg Skole Afd. Havepladsvej, John Agerholm.

Kirstinebjergskolen Afd. Havepladsvej med stenen, der viser, at Treldevejens Skole (som den hed dengang) blev bygget i dette år. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

“Vores overordnede mål er ikke at løfte fra 0 til 02, eller fra 2 til 4. For nogle elever kan det faktisk være en sejr bare at gå til prøven eller at genneføre dele af prøven. Vi arbejder derfor mere på, hvordan vi løfter eleverne, som mennesker og individer. Vi sætter fokus på dannelse, og så tror vi på, at det også løfter eleverne fagligt. Når det er sagt, kan der være store udsving fra år til år, eksamen til eksamen.”

Morgenmad før eksamen giver resultater

På skolen har man indført, at eleverne spiser morgenmad og mødes med deres lærere inden Folkeskolens Afgangsprøver, og det har givet positive resultater.

“Grundlæggende arbejder vi altid på, hvordan vi kan blive bedre, og et sted, hvor vi har sat ind, er på noget så lavpraktisk som at købe franskbrød, ost og marmelade, hvorefter eleverne spiser sammen i klassen og taler om at skulle ind til prøven om lidt. Det giver ro, og sikrer samtidig, at alle elever er mødt op, så prøven kan gå i gang,” fortæller John Agerholm.

(Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Men ud over morgenmad, så arbejder Kirstinebjergskolen kontinuerligt med de pædagogiske værktøjer, når børnene skal styrkes. Det arbejde skal også ses ind i de socioøkonomiske faktorer, hvor ikke alle har de samme grundvilkår for at passe deres skolegang med 12-taller til følge, som i andre distrikter.

“Vi vil altid gerne være klogere på, hvilken pædagogik, der matcher den enkelte børnegruppe, og meget har ændret sig siden du og jeg gik i skole. Når man samtidig skal arbejde med dette ind i nogle svære demografiske udfordringer, så kan det være andre aspekter, der afleder succeserne. Karakterer er redskabet, som vi måler faglig viden med, men dannelse, trivsel og det at gå glad i skole, betyder for mange meget mere. Vi har også ansat to vejledere, der skal arbejde med elevløft. Derudover arbejder vi med holddeling, hvor vi går anderledes til værks,” fortæller Magnus og uddyber:

“Det kan være, at alle i klassen starter med et emne, men så går på hold, og arbejder videre, og så samles igen. De enkelte hold vil afspejle elevernes niveau, men også give dem grobund og tid til ekstra fordybelse. Dertil kommer, at vi løbende forsøger at skabe en rød tråd fra indskoling til udskoling. De mange tiltag tror jeg, at vi vil se resultaterne af de kommende år.”

Hvad med karakterløftene i de kommende år?

“Det er svært at sige. Det kan virkelig gå begge veje, men måske er det på tide, at vi tænker anderledes, og ser på de mennesker, vi sender ud. Mange klarer sig fantastisk i livet senere, selvom vedkommende har fået et 2 tal eller derunder. Karakterer afspejler også øjebliksbilledet, så der kan ske meget. Tager man en eksamenssituation, så vil vi naturligvis gøre alt for at klæde vores elever på, så de klarer sig bedst muligt,” fortæller John Agerholm.

(Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen/Fredericia AVISEN)

Fakta

Tal fra Undervisningsstatistikken viser, at man på Kirstinebjergskolen har formået at flytte elevernes niveau, når det kommer til de elever med de dårligste forudsætninger. I en opgørelse over karaktererne for de socioøkonomisk værst stillede viser det sig, at man på ét år har flyttet eleverne, så man på de fleste områder enten præsterer det forventelige – eller endda bedre end dette.

Eksempelvis viser ovenstående statistik, at man i det forrige skoleår udelukkende lå med negative tal sammenlignet med andre elever med lignende vilkår. Dog er tre af områderne med så små marginaler, at det stadig er at betegne som forventeligt, men især skriftlig dansk var en udfordring for eleverne.

Ser man omvendt på tallene fra seneste skoleår, kan man se en klar forbedring. På alle fire områder inden for dansk-faget er der sket en positiv udvikling, omend at man på to områder fortsat ligger lige under niveauet hos andre ligestillede børn. Men på retsskrivningen har man for alvor løftet niveauet, i stedet for at være i kategorien “På niveau” og lige med et marginalt mindre gennemsnit har man flyttet eleverne til et markant større gennemsnit og i kategorien “Bedre end forventet”.

Når det kommer til matematik viser der sig blandede resultater. Der er en klar forbedring i resultaterne med hjælpemidler, hvor man også formår at flytte sig fra “Dårligere end forventet” til “På niveau”. Der er også en lille stigning i karaktererne for matematik uden hjælpemidler. Dog har man præsteret dårligere når det kommer til den mundtlige del.

Når resultaterne kan være for gode

En gængs teori i politisk forskning omhandler institutionernes ønske om at opnå flere bevillinger, altså flere penge til netop deres institution. Dette gør sig også gældende for Kirstinebjergskolen, der gerne vil have en ekstra bevilling til at løfte de fagligt svage elever.

Der findes flere redskaber til dette, og et af dem er målopfyldelse – eller snarere mangel på samme. For at få pengene skal der selvfølgelig sættes ambitiøse – og ikke urealistiske – mål for institutionen eller den givne indsats.

Disse mål danner baggrunden for en uddelingen af bevillinger, men omvendt kan de også give andre udfordringer. Præsterer man for godt og skaber fantastiske resultater kan det give bagslag forstået på den måde, at dem der uddeler bevillingerne vil forvente, at de ønskede resultater kan opnås for færre midler. Sætter man omvendt for ambitiøse mål, mål der ikke kan opnås, ja så vil man oftest ende med ikke at få støtten – for man har jo ikke leveret det ønskede resultat. Dette kan være en begrundelse for at bede om flere penge, eller en begrundelse for pengegiveren om at man ikke har gjort sig fortjent til bevillingen.

I dette tilfælde har Kirstinebjergskolen haft et dårligere resultat end deres mål var – og i denne pulje fra Undervisningsministeriet var der et krav for præmieudbetalingen: At man opåede en reduktion på 10% – og her nåede Kirstinebjergskolen “kun” en reduktion på 9,17%.

https://www.facebook.com/Fredericiavinhandel/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her