I denne uge har der har været fællestema på Kirstinebjergskolen afd. Bøgeskovvej, hvor alle klasserne har haft middelalderen som tema. Det kulminerede torsdag, hvor der var Middelaldersfest på skolen, hvor forældre var inviteret og hvor der i Bøgeskovhallen blev fremført et skuespil af 6. klasse.

Fredericia AVISEN besøgte Kirstnebjergskolen afd. Bøgeskovvej torsdag formiddag, hvor lærerne Morten Fauerby og Morten Torndahl viste rundt i de forskellige klasselokaler, hvor der var forskellige temaer for den enkelte klasse.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

En klasse havde lavet pandebånd og ridderveste, en anden klasse havde lavet sådan, at man kunne få taget en selfie med et middelaldertema, og en anden klasse havde eksempelvis lavet et mørkt lokale, hvor der var forskellige middelaldertemaer inde i et mørkt rum, hvor man skulle tage skoene af og så føltes det som, at man gik på slanger.

Det kombineret med faglig undervisning omkring middelalderen dannede grundlaget for temaet om middelalder på Kirstnebjergskolen afd. Bøgeskovvej.

Leg kombineret med faglighed

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Før hele temaet med middelalder blev en realitet var elevrådet på Kirstnebjergskolen afd. Bøgeskovvej inde over og sagde god for det. Det har igennem ugen afspejlet sig i miljøet, hvor lærerne har kunnet mærke et stort engagement fra elevernes side.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Middelalderperioden varede 1000 år, og det er en periode, hvor der er riddere med og det er lige noget for indskolingen og mellemtrinet, men så er der også prinsessedelen, som fanger pigerne,” siger Morten Fauerby og bliver suppleret af kollegaen Morten Torndal:

“Som historieinteresseret blev jeg nysgerrig på det, da det er en periode med nyskabende og banebrydende ting. Vi opdager nye verdener og får ny viden, og det synes jeg er spændende at give videre til børnene. Det kombineret med sværd og sådan noget gør, at de kan forholde sig til det.”

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

For at det hele ikke skulle gå op i leg, har der også været et fagligt indhold, men det har været på et stadie, hvor det har været håndgribeligt for eleverne at håndtere.

“Vi har givet en introduktion til middelalderen, og haft forskellige temaer alle dagene. Vi har sørget for det faglige igennem kristendom og det historiske, men vi har også sørget for, at det har været på en sjov måde,” siger Morten Fauerby.

“Vi har sørget for, at der har været noget sjovt at kigge på med ting fra perioden, hvor man kan se og føle, hvad det er for noget. Man har fx kunnet prøve en ringbrynje og det gør, at man har kunnet mærke historien, og man har kunnet prøve hjelmen, som vejer 10 kg. På den måde har man kunnet føle, hvordan det har været i middelalderen og det har gjort det levende og historien nærværende samtidig med, at man har lært noget,” forklarer Morten Torndahl.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Middelaldertemaet kulminerede torsdag eftermiddag, hvor forældrene var inviteret fra klokken 15:30 – 19:00, hvor der i den forbindelse var ti boder, hvor man kunne købe forskellige ting. Lige fra mad til sværd kunne man købe for den lokale Bøgeskovmønt, som man kunne veksle til i en opstillet bankbod. Overskuddet fra salget af de forskellige ting går til en skoleudflugt til næste skoleår.

Se her flere billeder fra middelaldertemaet på skolen:

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN
http://jyskserviceaps.dk/