FC Fredericia rider på en bølge med tre sejre i træk. Forude venter fire kampe mod top-6, og inden de opgør tror fredericianernes offensive profil, Kristian Kirkegaard, at holdet kan bejle til oprykningen.

FC Fredericia var for nogen tid siden nede i en bølgedal. Spillet kørte ikke på skinner, og målene blev ikke lavet som i starten af sæsonen, men det har ændret sig igen. FC Fredericia står nu noteret for tre sejre i træk efter, at holdet i søndags vandt 4-0 mod Vendsyssel på Monjasa Park.

Kirkegaard stjal billedet i anden halvleg i det opgør. Efter ikke at have scoret siden den 12. septemer mod AC Horsens, fik den vævre offensivspiller igen netmaskerne til at blafre i det, der gav en storsejr.

– Det er en fantastisk fornemmelse at stå med. Det var en vigtig kamp, vi har ikke formået at sige vi har spilet en god kamp i den seneste periode, men det gjorde vi nu, sagde Kristian Kirkegaard efter opgøret.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

FC Fredericia-spilleren har været omdrejningspunktet i offensiven for mandskabet i længere tid, men det sidste har manglet i afslutningsspillet. Det blev der lavet om på med de to kasser.

– Det er fantastisk. Det er det jeg er med for, så det er jeg glad for skete, siger Kirkegaard, der havde chancen for at lave hattrick:

– Jeg har lige manglet det siste, men det ærgrer mig helt vildt.

Med sejren er FC Fredericia for alvor med i topstriden. Holdet er á point med FC Helsingør, som er nummer et på en bedre målscorer, og det er sød musik i ørerne på Kirkegaard.

– Det er fedt, fordi i sidste sæson havde vi Viborg og Silkeborg, der var bedre end os, men det lugter lidt mere i år, siger han med et smil.

https://www.facebook.com/SusanneEilersenDF

Tror du på, at I kan rykke op?

– Ja, selvfølgelig gør jeg det, lyder det kontante svar fra Kristian Kirkegaard.

FC Fredericias budget er mindre end de øvrige topholds, men at fredericianerne alligevel er med i toppen giver Kirkegaard svaret på.

– Det vi har er sammenhold og en spirit på holdet, der gør, at vi kan hamle op med de andre på det parameter, siger han.

24-årig Kristian Kirkegaard står i denne sæson NordicBet Liga noteret for 14 kampe, seks scoringer og tre assists. Næste gang Kirkegaard får muligheden for at komme i aktion er på mandag, når FC Fredericia spiller topbrag på udebane mod FC Helsingør.

Skriv en kommentar