KIF Kolding hentede onsdag aften den første sejr i HTH Ligaens slutspil. Det skete hjemme i Sydbank Arena mod SønderjyskE, som koldingenserne besejrede 32-29.

Målene væltede ind i starten af kampen. SønderjyskE var foran 7-8 efter ti minutter, men så begyndte KIF Kolding at få fat. Med tre scoringer i træk kom KIF Kolding foran, og så så hjemmeholdet sig ikke tilbage. På et mål i allersidste sekund af første halvleg sikrede Alexander Morsten KIF en pauseføring på 16-14 og anden halvlegs indledning fik Andreas Toudahls mandskab udbygget føringen til 22-17. Særligt gik Peter Balling forrest med to mål i den periode.

Opturen fortsatte for KIF. Kristoffer Vestergaard bragte med 17 minutter tilbage af opgøret KIF foran med 25-18, og det lignede en sikker sejr til hjemmeholdet, men så begyndte der at gå gummiarm i den. Med tre minutter tilbage af opgøret forlanger KIF timeout ved stillingen 30-27, og det fik ikke sat en prop i. Noah Gaudin reducerede til 30-28, og efterfølgende fik SønderjyskE chancen for at komme på 30-29, men Frederik Ladefoged ramte stolpen og i stedet endte KIF Kolding med at vinde opgøret 32-29.

I aftenens andet opgør i HTH Ligaens slutspil vandt Aalborg 30-26 mod TTH Holstebro.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer