KIF Kolding var på vej til udebanekampen mod Nordsjælland Håndbold, men den kamp er nu blevet aflyst grundet corona.

Efter planen skulle Nordsjælland Håndbold have taget imod KIF klokken 17:00, men den kamp er nu udsat.

To KIF-spillere var blevet hjemme i isolation, men nu har Dansk Håndbold Forbund valgt at aflyse opgøret.

– Det er på det sundhedsmæssige, sportslige og kommercielle plan, den helt rigtige konklusion at udsætte aftenens kamp mod Nordsjælland Håndbold. Vi har som klub et ansvar overfor vores egne spillere samt modstandere at håndtere coronasituationen på den mest sundhedsansvarlige måde, siger KIF-direktør Christian Hjermind til klubbens hjemmeside.

Klokken 18:30 spiller FHK mod Skanderborg Aarhus, og FHK-direktør Thomas Renneberg-Larsen oplyser, at aflysningen ikke får konsekvenser for FHK, der ellers spillede mod KIF i mandags.

Skriv en kommentar