KIF Kolding har pr. dags dato udlejet bagspilleren Troels Jørgensen til 1. divisionsklubben TM Tønder.

Troels Jørgensen vendte hjem til Danmark og KIF Kolding i sommeren 2019 efter et par sæsoner i den svenske klub AIK Stockholm, og var fra start en profil for KIF. I denne sæson har der dog været mindre spilletid til den store bagspiller, hvilket er den primære årsag til han nu udlejes til TM Tønder

”Troels har igennem sæsonen ønsket mere spilletid, hvilket der er opstået en mulighed for hos TM Tønder. Vi har været i god dialog med TM Tønder, som netop har været på udkig efter en spiller som Troels. Derfor er det en god aftale for alle parter”, siger KIF Koldings direktør, Christian Hjermind.

Troels Jørgensen er i denne sæson noteret for syv mål på elleve forsøg og to assists i elleve kampe.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer