Torben Sørensen fortsætter som assistenttræner i KIF Kolding og bliver sportslig ansvarlig for Koldings U23 hold. Kolding er meget glade for at samarbejdet med Torben Sørensen fortsætter.

– Torben er god til den enkelte spiller og er vellidt blandt spillerne. Det skaber tillid og en større åbenhed i spillertruppen, hvilket er afgørende i et præstationsmiljø som vores. Torben vil udover sin funktion som assistenttræner få ansvaret for vores U23 hold (herre senior 2) og indgå i ledelsen omkring Kolding Håndbold Akademi), skriver KIF Kolding i en pressemeddelelse.

– Vi tror på, at vi kommer længst i samarbejde med vores moderklub. Her kommer Torben til at spille en stor rolle. Torben skal bl.a. være ansvarlig for vores U23 hold (2. holdet) i samarbejde med klubbens ungdomstrænere. Sammen med Julie Loop, som tiltræder i KIF Håndbold fra en stilling på skolerne i Oure, hvor hun har trænet U19/2. div herre, skal Torben Sørensen lede vores U23 hold til 2. division og være bindeleddet mellem liga og bredde.

Dertil vil Bjørn Agerup, som i mange år har været omdrejningspunktet i KIF Håndbolds talentmiljø, overtage U19 drenge. Sammen skal de skabe rammerne for et udviklende ung-senior-miljø med ambitionen om at udklække kommende liga-spillere. De vil desuden alle tre indgå i Kolding-Håndbold-Akademis morgentræningsteam.

Dette vil give fantastiske forudsætninger for vores unge talenter og Kolding-Håndbold-Akademi, som skal være hele klubbens talentudviklingsplatform. Dermed styrker vi den røde tråd i vores talentudvikling, hvilket er et vigtigt succesparameter i Fremtidens KIF.

– Vi er rigtig glade for, at vi med Torben Sørensen får bundet bånd mellem Moderklubben og Eliten. At vi nu har fået en aftale på plads om at LIGA-assistenttræner også varetager vores U23-hold (Hold 2) giver arbejdsro og vi ved at kommunikationsvejene og den røde tråd er sikret, siger KIF Håndbold.

Torben er desuden en vellidt person i moderklubben, som vi ved deler vores værdier og klubånd. Med Julie Loop med om bord på U23 og Bjørn Agerup på U19 får vi et fantastisk ung-senior miljø med gode muligheder for at modne talenter til elite-spillere.

Med etablering af Kolding Håndbold Akademi, hvor Torben også kommer til at indgå, har vi desuden en tro på, at vi bliver det foretrukne Håndbold talentudviklingsmiljø i Syddanmark. Samarbejdet mellem Kommunen (Kolding Talent), Ungdomsuddannelserne, KIF Håndbold (Moderforening) og KIF Kolding (Eliten) er styrket og det er grobunden for at Kolding Håndbold Akademi vil blive en succes.

– Først vil jeg gerne sige, at det har været en fantastisk rejse med ligaholdet, og teamet omkring i mit første år i KIF Kolding, og det har været meget let at forlænge denne rejse. Udover dette, så er jeg glad for at kunne være bindeleddet ned igennem moderklubben, som er naturligt for mig, at der er denne forbindelse, siger Torben Sørensen.

Moderklubben har kæmpet hårdt for at nå, hvad de har i dag, og sammen kan begge parter få gavn af et endnu større samarbejde.

Også Julie Loop med sin store erfaring inden for talentudvikling ser frem til at samarbejdet med KIF Håndbold.

– Jeg har haft nogle gode snakke med KIF Håndbold, og det virker som en klub i rivende udvikling. Især deres fokus på talentudvikling og at skabe talenter som, på sigt, kan begå sig på ligaholdet, var noget der fangede mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til dette projekt, samt til samarbejdet med Torben Sørensen og de andre dygtige trænere i KIF.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer