KIF Kolding blev søndag indblandet i noget af et drama. Deres kamp mod Lemvig-Thyborøn Håndbold afgjorde, hvem der rykker direkte ud af HTH Ligaen.

KIF Kolding havde ikke noget på spil i den sidste spillerunde. Det var sikkert, at holdet ville ende på ottendepladsen og komme i slutspillet, og på papiret betød det derfor ikke det store, at KIF måtte se bort fra Chris Jørgensen, Andreas Flodman, Chris Jørgensen og Thomas Boilesen, og derfor lå der gode muligheder for nedrykningstruede Lemvig-Thyborøn i opgøret, hvor de havde meget på spil.

Med et enkelt point ville vestjyderne undgå direkte nedrykning, men det blev en kamp, hvor KIF lagde sig ned trods de to vidt forskellige situationer. 20 minutter inde i opgøret var hjemmeholdet fra Kolding foran med 12-10, men efter en god slutspurt i første halvleg endte Lemvig med at gå til pause foran 15-17. Samtidig førte TMS Ringsted, der var Lemvigs direkte konkurrent, på udebane mod Ribe-Esbjerg og minium et point var derfor en nødvendighed for Lemvig.

Kolding fik udlignet til 22-22 og med syv minutter tilbage af opgøret lignede det en KIF-sejr. Hjemmeholdet var foran 29-26 og havde endda muligheden for at komme foran med fire. TMS Ringsted var stadig i front, og der skulle derfor et comeback til af Lemvig for at sikre dem eksistensen i ligaen. Tre hurtige mål i træk bragte balance i regnskabet i Kolding, hvor der var drama til det sidste.

Peter Balling bragte med sit tiendeplads KIF foran med 31-30 med knap et minut igen. Lemvig kørte efterfølgende et langt angreb, hvor Mads Thymann skød på mål med 13 sekunder igen, men han brændte. Returbolden havnede hos Thymann og i sidste sekund brød Jonas Langerhuus igennem og udlignede til kampens resultat 31-31. Dermed spillede Lemvig sig fri af den direkte nedrykning, og nu venter der fire kampe i kvalifikationsspillet i stedet.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer