Forside Erhverv Kenny Bruun: Vi skal blive bedre til at kommunikere

Kenny Bruun: Vi skal blive bedre til at kommunikere

DEL
Kenny Bruun Olsen. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Kenny Bruun Olsen er udover at være Byrådsmedlem for Venstre i Fredericia også medlem af bestyrelsen for Fredericia Spildevand. Han erkender ovenpå sommerens store sag, at kommunikationen ikke er god nok.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at der har været en meget mangelfuld kommunikation mellem Fredericia Spildevand og de borgere og erhvervsdrivende der er i området omkring Vesterbrogade. Det erkender Kenny Bruun Olsen også overfor Fredericia AVISEN.

“Jeg synes det er meget ærgerligt den måde den her sag er blevet håndteret på, for vi kan gøre det her meget bedre”, lyder der fra Kenny Bruun Olsen.

“Vi kan finde en meget bedre løsning, hvis vi indlader os i en konstruktiv dialog med virksomhederne og borgerne i området. Vi er nødt til at inddrage dem i de planer vi har”, fortsætter han.

“Lidt groft sagt, så kan vi i Spildevand jo gøre næsten hvad vi vil, fordi vi er kommunalt ejet, men vi bliver nødt til at tage borgerne med i det vi laver. Vi skal være gode ved borgerne og virksomhederne, og det har vi altså ikke være i denne sag indtil nu”, forklarer Kenny Bruun Olsen.

“Uanset hvad der skal graves er der altid det problem, at virksomhederne i området vil blive generet. Jeg forstår godt, at virksomhederne foreslår at grave om natten, også selvom det bliver dyrere, for hvis ikke vi gør det her arbejde hurtigere, ja så lider virksomhederne”, siger Bruun Olsen og fortsætter:

“Vi er jo et eller andet sted også et serviceorgan, der skal lytte til borgere og virksomheder. Så på den måde har vi en vigtig rolle i, at sikre at vores virksomheder har det godt”.

Ikke af ond vilje

Kenny Bruun Olsen slår fast, at han bestemt ikke tror, at den manglende kommunikation mellem Fredericia Spildevand og de andre involverede parter er af ond vilje.

“Jeg tror slet ikke, at nogen i Fredericia Spildevand, heller ikke Søren (Larsen, red.) eller Lars (Ejby, red.) har gjort noget af det her i ond vilje. Jeg tror, at tingene nogen gange bare går for stærkt, at der er meget arbejde der gerne skal laves hurtigt”, siger Kenny Bruun Olsen.

“Jeg kan ikke forklare hvorfor, at man ikke er mere venlige, det er ikke fordi vi som kommune ikke ønsker det, det har noget at gøre med at den kommunikation går lidt for stærkt. Der er nogle ting der bliver misset fordi man har travlt. Jeg tror ikke på, at dem der sidder bagved vil lave rav i tingene, det har noget at gøre med, at man er knap på tid. Men det er ting vi bliver nødt til at gøre meget mere ved. Det handler om involvering”, slutter Kenny Bruun Olsen.

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=249&TicketCategoryId=845d
DEL