Den kendte YouTuber, Lakserytteren, lagde torsdag eftermiddag vejen forbi Bog & Idé i Gothersgade. Det skete, da signerede den nye bog, Legender fra Odysï: Griskernes Hemmelighed.

Lakserytteren, der er Rasmus Kolbes kunstnernavn, gæstede Bog & Idé klokken 14:00 og så var der afsat en times tid til, at han kunne tale med de mange fremmødte børn. Der var tid til signering af den nye bog, en autograf, selfies og en tegning.

Da vi ankom til Bog & Idé kort tid før Lakserytterens ankomst var der allerede omkring 30 forventningsfulde børn, som havde taget opstilling i køen, der gik fra døren i butikken og hen til det opstillede bord, hvor der lå eksemplarer af bogen, Legender fra Odysïa, som er en roman udgivet af Lakserytteren.

Lakserytteren og Victoria. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Men allerede en time før YouTube-fænomenets ankomst havde en af Lakserytterens fans, Victoria, taget opstilling i butikken, så hun var den første til at tale med Lakserytteren, som gav Victoria en tegning.

Generelt set var YouTuberen meget nærværende overfor børnene, og spurgte hvad den enkelte hedder, når det var deres tur til at komme frem til ham. Derefter spurgte Lakserytteren hvor de kommer fra, hvad de skal lave i sommerferien og lignende.

Lakserytteren gav sig tid til alle de fremmødte børn, og da han var nået igennem, var det tid til at komme videre for YouTuberen, som er på en tourné rundt i hele landet, hvor han signerer bøger.

Lakserytteren lavede både tegninger og autografer til børnene. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Om Lakserytteren:

28-årig Rasmus Kolbe, også kaldet Lakserytteren, har i fem år levet af at være influencer. På tværs af sociale medier har han over en million følgere fra hele verden.

Lakserytterens univers er altid farverigt, energisk og sprængfyldt af skøre ideer. Med sine sociale medier arbejder han for at styrke kreativiteten, opfindsomheden og tegneglæden hos danske børn og unge – både i det digitale og ikke-digitale univers. Man skal nemlig også huske at øve sig med en alt almindelig blyant og papir, siger han.

Se her flere billeder:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer