Forside Erhverv Kendt erhvervsmand fra Fredericia har overtaget Sal Sal – konceptet forbliver det...

Kendt erhvervsmand fra Fredericia har overtaget Sal Sal – konceptet forbliver det samme

DEL
Amin (tv) vil fortsat primært være manden bag disken i Sal Sal. Her ses han med den nye ejer, Taio Nielsen (th). Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Den kendte erhvervsmand, Taio Nielsen, har overtaget sandwichbaren Sal Sal i Jyllandsgade, men han forsikrer, at konceptet forbliver det samme. 

Taio har i 18 år leveret kassesystemer til erhvervsdrivende, men nu er han selv at finde på den anden side af disken.

”Jeg synes, at det er spændende og udfordrende. Jeg har været selvstædig i mange år. Jeg ved ikke altid er så nemt, og har rådgivet mange kunder – nu glæder jeg mig til at se tingene fra den anden side også” siger Taio med et smil på læben.

Taio driver fortsat SoftHouse, der leverer kassesystemer til flere butikker i Fredericia, men også butikker i mange andre byer i Danmark.

Ingredienserne til menukortet er stadig de samme, efter Taio har overtaget Sal Sal. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

”Mine kunder har accepteret overtagelsen. Det har været vigtigt for mig i hele processen at informere SoftHouses eksisterende kunder, inden jeg købte Sal Sal.  Det har alle kunderne været forstående med og sagt god for” forklarer Taio.

Allerede nu har Taio sat lidt nyt præg på Sal Sal. Maden er samme opskrift, ligesom det stadig er Amin der er at finde bag disken. Men rammerne i sandwichbaren er blevet anderledes med blandt andet flere borde og stole og der er blevet mere lyst og venligt.

Der er kommet flere siddepladser, efter Taios overtagelse. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

”Det er for at komme kunderne bedre i møde med mere plads. Det giver mere stemning og hygge” fortæller Taio, der også har lavet en forandring mere, som kunderne allerede har mærket til og med stor positivitet:

”Vi har fået en helt ny kylling, som vi laver selv med vores egne opskrifter. I forvejen havde vi egne opskrifter på dressing og kebab, og det har vi nu også fået på kyllingen.”

Efter Taios overtagelse er menukortet nu også at finde på en storskærm. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Det hele er stadig forholdsvis nyt for Taio, men allerede nu har han fået en del positiv respons på, at han har overtaget Sal Sal.

”I og med, at jeg er et kendt ansigt i Fredericia i både restaurations- og erhvervsbranchen, har folk taget godt imod det. Ligeledes har mine kunder i faget også positive tilkendegivelser, og ønsker mig held og lykke” udtaler Taio og kommer ind på, hvor ofte man kommer til at se ham i Sal Sal:

”Jeg kommer ikke selv til at stå i forretningen, men kommer nok forbi hver dag, så man vil møde mig i dagligdagen her,” lyder det med et smil fra Taio. 


http://www.lecture.dk/kommende-arrangementer/
Annonce. Køb billetter – klik på annoncen
DEL