Forside Fredericia Kender du Bremer/McCoy?

Kender du Bremer/McCoy?

DEL
Bremer/McCoy - Photo by Malthe Ivarsson

Tøjhuset har Bremer/McCoy på plakaten den 11. maj. Det er måske et navn, du ikke kender. Det er grunden til, at kulturredaktøren trækker i anbefalerens rolle, fordi det er en duo, som udover at være særdeles talentfulde, også er en rejse i harmonier og ro.

Når man taler om jazz, kan det hurtigt blive en diffus snak, for hvad er jazz?

John Coltrane i klassikeren Equinox

Er det når vinden blæser i den lette Panamahat og foden på flere af taktslagende vipper op og ned? Er der, når der knipses anerkendende efter en solo? Eller er det den bløde kælende vokal, der læner sig op ad de skæve toner? Er det en musikkultur, der er ophøjet over andet musik og et univers, der kun kan forstås af intellektuelle?

Dave Brubeck i en nummer som er spillet af mange jazzkunstnere verden over.

Jeg fik min introduktion til jazz med Louis Armstrong, Miles Davis og andre af de helt store legender. Det var, når radioen spillede i mit barndomshjem, faktisk var det mest hos min farmor, at dinnerjazzen sneg sig ind. Af forskellige årsager var jeg meget i Tivoli Friheden, helt op til 20-30 gange på en sæson. Min far arbejdede der og jeg så og hørte næsten altid koncerter i det, der hed Palmehaven. Man sad side om side på en bænk i den fri natur og drømmede til musikken.

Senere sneg jazz sig også ind i hiphoppen og i vid udstrækning i den elektroniske musik. Det gjorde den meget mere levende og tilgængelig for mig. Jeg har lyttet til så mange fusioner med jazz, men det blev klart to afkroge af jazz, som jeg kom til at holde af. Det var, når den elektroniske chillout eller når den tunge jamaicanske dub blev involveret, at det voksede på mig. Det gav en god indgangsvinkel til mere jazz.

Bremer McCoy på en lidt dubbet sag.

Det er så her, at jeg mener at kunne genkende kvalitet og vil anbefale denne her koncert med Bremer/McCoy først og fremmest fordi de er super dygtige musikere, men også fordi, det lydbillede, som de to københavnere kan male er fortræffeligt. Morten McCoy står for tangenterne som piano, wurlitzer og tape-delays og Jonathan Bremer spiller akustisk bas. Det lyder måske ikke af meget, men det gør det, når man man hører den lyd, der kommer ud af højtalerne.

Naturlig er en let lille sag hvor man tydelig kan høre en wurlitzer i forgrunden.

Morten McCoy

Morten McCoy er kendt som pianist, men kan både komponere og arrangere. Han er også en velkendt vinyl-Dj og lærer. Han er inspireret af en universale power, som findes i musikken.

Jonathan Bremer

Jonathan Bremer er musiker, sangskriver, pladeselskabsdirektør og producer. Han har foruden at være fast husmusiker på den legendariske jazzklub Montmartre også turneret med den danske verdensstjerne Niels Lan Doky i Europa og Asien.

Bremer/McCoy er lidt atypiske i forhold til mange andre artister “i deres alder” – her er det nemlig mere end tilladt at sidde stille, evt. med lukkede øjne og nyde musikken. Deres vanvittigt velkomponerede og smukke instrumentale dub-inspirerede jazzmusik har en ren unik tidløshed og ro over sig, og modsat mange andre artister i deres generation stiler de ikke mod et dansegulv, nærmest tvært imod. Sammenligningen med folk som Nils Frahm og Jan Johansson er fornem, og faktisk ret spot on.

Morten McCoy har komponeret musik til filmen, Underverden, i samarbejde med sin bror, Jens Ole McCoy (Ukendt Kunstner) og har derudover været nomineret til den prestigefuldte Steppeulven-musikpris mere end én gang og Jonathan Bremer vandt som bare 17-årig JazzDanmark Ung Jazz-konkurrence og har bl.a. været en fast del af Niels Lan Dokys trio i flere år. Så det er nogen dygtige og interessante drenge!

Køb din bilet her:

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.


DEL