FHK viste et højt bundniveau på en dag, hvor ingen af højrehænderne var helt oppe at ringe i bagkæden. Til gengæld spillede Martin Bisgaard en flot kamp på venstre fløj og Emil Tellerup sprudlede i målet.

Fra start til slut var der en sikker sidste skanse i FHK-målet. Emil Tellerup. Den karismatiske keeper havde en forrygende dag på kontoret og var en af hjørnestenen i FHK’s sejr, der blev på 30-24 efter en kamp, hvor TMS Ringsted ikke var til at slippe af med for FHK, men det lykkedes i sidste ende. 

Det var på mange måder katten efter musen med FHK som den store kat i dette tilfælde. FHK var foran 6-3, og havde chancen for at komme foran med fire, men i stedet scorede TMS Ringsted to gange i træk og fik reduceret til 6-5. FHK trak atter fra og kom på 11-8 og havde muligheden for at komme foran med fire to gange, men forpassede muligheden og i stedet stod der pludselig 14-14 inden, at FHK scorede første halvlegs sidste fire mål.

http://adp-as.dk

I anden halvleg var det ikke tid til flere julelege. FHK lod ikke TMS Ringsted komme helt op at snuse igen, og mod slutningen af kampen blev føringen komfortabel, og det endte derfor med en sejr på 30-24 på en dag, hvor FHK’s højrehænder i bagkæden ikke skød med skarpt målmæssigt. Syv mål på samlet set 19 skud er ikke godt nok, men det var nok til en sejr mod TMS Ringsted.

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Emil Tellerup (10): Havde et par enkelte bolde han skulle have reddet, men stod overordnet set rigtig godt med en redningsprocent på 46,5 %.

Mikkel Løvkvist (UB): Spillede ikke nok.

Martin Bisgaard (10): Skød med skarpt fra fløjen. Lavede seks mål på syv forsøg, og dækkede fornuftigt op.

Mads Lenbroch: Spillede ikke nok.

Nicolaj Nørager (4): Spillede fint i første halvleg, men ramte ikke niveau i anden halvleg. Lavede to mål på fem forsøg.

Mishels Liaba (4): Var uheldig et par gange med drøn på stolpen. Derfor blev det til to mål på fem forsøg.

Rune Andersen (4): Kom ind i slutningen af kampen, og fik spillet Jakob Mikkelsen op flere gange.

Jesper Lindgren (7): Var med til at binde forsvaret godt sammen.

Rasmus Boysen (7): Gjorde det også godt i forsvaret.

Anders Kragh Martinusen (7): Startede som lyn og torden med fire mål på fire forsøg efter omkring ti minutters spil. Faldt dog i niveau og endte med fem mål på syv forsøg.

Jakob Mikkelsen (4): Lavede et fornuftigt indhop med tre mål på seks forsøg.

Mathias Hedegaard (7): Var skarp i første halvleg med fire mål på fire forsøg.

Rasmus Meyer (4); Anonym angrebsmæssig, men gjorde det fint i forsvaret.

Kasper Young (4): Anonym angrebskamp af Young, men gjorde det fint i forsvaret.

Jakob Frederiksen (7): Fik en del spilletid og udnyttede den til at lave tre mål på fire forsøg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer