Fredericia AVISEN besøger Fitness World på Vejlevej, vi skal dog ikke dyrke motion men der imod besøge og blive klogere på et nyt spændende tilbud.

Solen skinner og jeg kommer ind i Fitness World, jeg skal mødes med Kathrine Ratkovic, som kan kalde sig psykolog fra 1. juni. Kathrine komme mig i møde hun er storsmilende i sommerkjole og skiller sig ud fra de mange i sort sportstøj, der er i gang med  deres træning.

Vi går ind i et separat lokale som Kathrine Ratkovic åbner praksis i, midt i Fitness World på Vejlevej. Udenfor lokalet er der aktivitet, mest på de kendte maskiner som crosstrainer, cykler og trappemaskiner. Men Kathrine har skabt lidt hyggelig stemning indenfor, vi sidder i to stole overfor hinanden og kaffen er hældt op.

Kathrine
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Men hvordan forbinder man et fitnesscenter med en psykologpraksis, det spørger jeg Kathrine om?

“Jeg ser det på flere måder, jeg er uddannet i Odense, hvor studiet det ligger under sundhedsvidenskab. Jeg tænker at sundhed er både det fysiske og det psykiske, så jeg synes, det går godt i hånd med hinanden”, siger Kathrine. Hendes spidskompetencer det er livskriser, depressioner, angst, parterapi og motivation.

Hvad kan du hjælpe med, hvis vi nu bliver i fitnesstermologien?

“Man mangler måske at lære at ændre sine vaner, man kommer ikke af sted. Der kan være en god forbindelse med motion, men det kan også gå den anden vej, hvor man kan få hjælp med træningsafhængighed”, siger Kathrine.

Selvom det at gå til psykolog er blevet meget aftabuiseret, så håber Kathrine, at hun ved at ligge i et fitnesscenter sammen med et team af andre behandlere, opnår, at det kaster noget nyt af sig. “For nogle mennesker er det svært at gå ind af døren til en psykolog, men her går man ind i et fitnesscenter, og lokalet kan ligeså godt bruges af en massør eller personlig træner så det kan måske ses anderledes. Folk kan måske med placeringen tænke at man kan søge hjælpen lidt tidligere”, siger Kathrine.

Kathrine
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Kathrine er 42 år, hun er bosat i Fredericia. Hun har været børnesagkyndig ved statsforvaltningen, så hun har god erfaring i gruppeterapi, parterapi og selvfølgelig børn og unge. “I kriminalforsorgen var jeg personundersøger, arbejdet bestod blandt andet i at indstille folk til mentalundersøgelser”, siger Kathrine. Hun har også arbejdet som yogainstruktør i Fitness World-kæden i 7 år, så hun er bekendt med hvad Fitness World ellers indeholder. Selvom Kathrine med det Balkan-klingende navn er født i Danmark, så kan hun kommunikere og forstå bosnisk, serbisk og kroatisk. Hendes oprindelse er fra Montenegro. Han kan ikke som sådan yde terapi på de mange sprog, som Balkun rummer, men det kan være en hjælp i, at det der er svært at komme ud med, kan siges på et andet sprog og forstås af psykologen. “Jeg kan forstå sprogene, men min accent er for dårlig til at kunne yde terapi på de baltiske sprog, men de kan hjælpe til forståelse”, siger Kathrine.

Åbningstiden vil være varierende og fleksibel. Udover hverdagene sætter Kathrine en tid op en aften om ugen og ligeledes vil der en gang om måneden være weekendtider.

“Det kan godt fraholde nogen fra at komme, hvis man skal have fri fra arbejde, jeg har de aften og weekendtider for at være ekstra fleksibel. Jeg brænder for det her, det er det, jeg gerne vil”, afslutter Kathrine Ratkovic.

Kathrine tilbyder terapi på flere sprog end dansk også tysk og engelsk.

Kathrine
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg forlader Fitness World, inden jeg selv sidder i terapi eller ender på en motionscykel.

Find mere om Kathrine her