Mandag eftermiddag blev det officielt. Idrætsbørnehaven Kastanjegården skiftede navn til Idrætsbørnehuset Olympiaden, hvor Borgmester Jacob Bjerregaard blandt andet var til stede og holdt en åbningstale.

Forældre, børn og samarbejdspartnere var alle inviteret til fejringen af det nye navn, Idrætsbørnehuset Olympiaden.

Pædagogisk leder Henrik Pedersen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Klokken 15:00 skete det helt store højdepunkt. Børnene blev samlet på legepladsen, hvor Borgmester Jacob Bjerregaard sammen med pædagogisk leder af børnehaven, Henrik Pedersen, stod for den formelle del af navneskiftet. Inden da talte Fredericia AVISEN med Henrik om navneskiftet.

“Når vi nu er en institution med bevægelse giver det god mening. Mennesker har altid konkurreret med hinanden,. En af de ting, der inkluderer børn og mennesker er bevægelse. Navnet er godt, da både mænd, kvinder, folk der har handicap, om man er sort / hvid, at man så stadig kan være sammen under lige vilkår,” siger Henrik og fortsætter:

“Når vi nu hedder olympiaden kan vi også holde olympiader både sommer og vinter, og det er en af grundene til navneskiftet også,” udtaler han.

Jacob Bjerregaard lagde ud med at spørge børnene, hvad børnehaven skal hedde fremadrettet. Børnene var klar i replikken og sagde: Olympiaden.

Der var højt humør på legepladsen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Borgmesteren spurgte efterfølgende om, hvad olympiade betyder, hvortil en pige svarede: “Jeg kan altså ikke læse endnu.” Det frembragte smil, mens Bjerregaard havde gaver med, som han delte ud. I den olympiske ånd havde Borgmesteren fodbolde med, og han viste også sine tekniske færdigheder frem, da han jonglerede med en bold og efterføgende lavede en præcis pasning, som kunne gøre ham i betragtning til FC Fredericias 1. divisionsmandskab, hvis Jonas Dal på et tidspunkt mangler en kreatør.

Efterfølgende var der snacks. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Bjerregaard talte ned fra ti sammen med børnene, og erklærede efterfølgende navneskiftet officielt, og herefter var der snacks i børnehaven, hvor der blev hygget til den store olympiske medalje.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/75792
Køb billet her