Karsten Cordtz runder på lørdag 40 år som ansat ved DSB, hvor første togrejse med hovedpersonen ombord startede 3. oktober 1981. Pensionlivet ligger langt ude i horisonten, da han ønsker at fortsætte livet som togpersonaleleder, så længe hoved og krop følges ad.

Han startede som togfører i en tid, hvor man kunne påtage sig stillingen på deltidsniveau. Han valgte vejen ved tilfædighed, idet DSB havde mangel af personale på daværende tidspunkt, og de manglede særligt personer til at tage vagterne i weekenderne og ved akut behov.

På samme tidspunkt studerede han i Århus, og derfor var det en god måde at tjene penge på, da jobbet allerede dengang havde nogle gode arbejdsvilkår, som mange hårdtarbejdende mennesker misundte. Derefter eskalerede det med arbejdstimerne for Karsten Cordtz, som til sidst parkerede studielivet:

– Det tog stille og roligt fart, hvilket kunne ses på mit faglige aktivitetsniveau. Jeg begyndte nemlig at have flere og flere timer hos DSB, og samtidig havde jeg færre og færre studietimer i Århus. Nogle gange driller min kone mig med, at jeg er kommet langt med et studiejob, og så griner vi begge to af det, siger han.

For ham blev studiejobbet til en levevej, og det vil han ikke være foruden. Han får en massiv glæde af jobbet, fordi DSB leverer et produkt, som folk bruger, og der findes argumenter for, at den statsejede virksomhed bidrager til den store bæredygtighedsdiskussion. Spørger man Karsten Cordtz, ser han erhvervet til at have en kæmpe værdi for mange mennesker, selvom man nødvendigvis ikke skænker det mange tanker i hverdagen:

– Hvis vi kan få folk væk fra bilerne og ind i togene, så har vi også en nøglerolle for at bidrage til klima og bæredygtighed. Den grundlæggende glæde ligger derfor i, at jeg laver noget, som faktisk giver mening for mange mennesker. Det er spændende hver dag at gå på arbejde, fremhæver personalelederen.

Han har oplevet mange ting som ansat, og i den forbindelse husker han tilbage på dengang, hvor man tog færgen til København, hvilket vidner om et liv med længere rejsetid. Derudover er det DSB’s udvikling, som giver julelys i øjenene hos den 64-årige herre, som er glad for, at der er flere togforbindelser i dag. For ham handler det nemlig om at få rejsende mennesker fra en startdestination til slutdestination på hurtigst og bedste måde, og her medvirker hans kollegaer til denne del, fordi de i fællesskab er gode til at skabe et godt arbejdsmiljø:

– Hvis man holder længe i et erhverv, er det også, fordi man har gode omgivelser omkring sig. Jeg har hele tiden haft gode kollegaer og sparringspartnere, hvor vi har samme tankesæt. Det skal være sjovt at gå på arbejde alle ugens dage, og samtidig skal vi være gode til at give hinanden pladsen til at udvikle sig. Udadtil kan det måske ligne et låst arbejde med samme opgaver, men jobbet indeholder mange områder, som man kan prøve kræfter med og blive klogere på DSB’s mange vigtige funktioner, fortæller Karsten Cordtz.

Han sammenligner det med dengang, hvor man anså Fredericia for at være en søvnig og støvet industriby, hvilket har ændret sig igennem årene. Nu betragtes byen til at være livlig og spændende, hvilket spejler sig med caféer, kultur og den menneskelige interaktion mellem lokalsamfundet. Ligeledes kan man betragte en togfører, der står op og udfører en rutine uden at opleve noget nyt, selvom det at være DSB-ansat giver en bred palette af muligheder.

Karsten Cordtz, der er født og opvokset i fæstningsbyen, er lige så glad for sit job, som når han ser Fredericia boome i forskellige statistikker, der har et positivt fortegn.

Det er særligt ansvaret ved at være personaleleder, som motiverer ham hver dag til at gøre en forskel. Det handler nemlig om, at medarbejdernes præstationer udmønter sig i gode resultater, og hertil mener den rutineret arbejdshest, at man kun kan opnå gode resultater, hvis man også trives på arbejdet. For ham er dialog med medarbejderne altafgørende for det gode arbejdsmiljø:

– Det er en spændende opgave for mig at tale med en medarbejder og forsøge at vejlede vedkommende til at opnå gode resultater. Det nemmeste i verdenen er at fyre en medarbejder, hvis man er utilfreds. Her har jeg en anden holdning, fordi det er meget bedre for begge parter, hvis man kan få medarbejderen til at trives og fungere i fællesskabet. Det er ikke den lette løsning, men det er der, at man som leder lykkes, siger Karsten Cordtz.

Han er glad for at have 40 års jubilæum, og stoltheden er ikke blevet mindre med tiden til trods for, at danskerne har en speciel holdning til DSB. Det er et område tilsvarende Danmarks Radio eller politik: Alle har en mening om det, selvom standpunktet ikke nødvendigivs er baseret på fakta og tal. I DSB’s tilfælde kritiseres de for at være dårlige til at overholde tiderne og dermed undgå ventetid. Det er ifølge Karsten Cordtz en misforstået forestilling:

– Når folk taler om det, så kommer jeg med nogle specifikke detaljer, som faktisk modsiger deres påstand for, hvordan togene egentlig kører i Danmark. Ser man på, hvilke lande, der opfylder punktlighed bedst i togdriften, så ligger vi i den sjove ende. Helt konkret er det kun Schweiz, der overhaler os på den måling, beskriver personalelederen.

Karsten Cordtz vil fortsat gå på arbejde og performe på et højt niveau, selvom han ikke er 24 år længere. Det var i den alder, hvor han kickstartede karrieren hos DSB. Han har tænkt sig at blive ved og fortsat sørge for, at medarbejderne i DSB trives lige så godt som ham selv. For ham er det bogstaveligt talt blevet: At rejse er at leve.

Skriv en kommentar