Karsten Byrgesen blev valgt ind i Fredericia Byråd som medlem af Dansk Folkeparti, men efter få dage meldte han sig ud og blev løsgænger. Nu er det offentliggjort, at han har meldt sig ind i Nye Borgerlige.

Nye Borgerliges næstformand Peter Seier Christensen, som sidder i Nye Borgerliges folketingsgruppe, byder Karsten Byrgesen velkommen:

”Jeg både glad og stolt over, at Karsten Byrgesen har valgt at melde sig ind i Nye Borgerlige. Han har gjort et virkelig godt indtryk på mig og jeg ser frem til, at Karsten sammen med ledelsen i Nye Borgerlige skal være med til at udvikle Nye Borgerliges kommunalpolitiske profil”.

Peter Seier Christensen tilføjer, at han gennem sine personlige møder med Karsten Byrgesen har lært ham at kende som en god borgerlig politiker med både erfaring og begge ben på jorden.

”Kommunalpolitik er både værdier og pragmatisme. Evnen til at skabe resultater er vigtig. Det er mit indtryk, at Karsten kan levere på vægtskålene i begge sider”, siger Peter Seier Christensen.

Karsten Byrgesen siger om sin indmeldelse i Nye Borgerlige:

“Jeg har med Nye Borgerlige fundet det sted, som jeg hører til. Nye Borgerlige er et stærkt parti, der med sin ligefremme og nødvendige politik appellerer bredt til borgerne. Nye Borgerlige har meget på sinde, som jeg som byrådspolitiker, glæder mig til at være med til at udbrede og udvikle”, siger Karsten Byrgesen.

Formanden for Nye Borgerliges vælgerforening i Fredericia Kommune Poul Rand, glæder sig også til samarbejdet med Karsten Byrgesen.

”Det er med glæde, vi byder Karsten Byrgesen velkommen til Nye Borgerlige i Fredericia Kommune. Karsten har i sin tid som løsgænger i Fredericia Byråd fremført holdninger og mærkesager, der ligger i spænd med de overordnede holdninger Nye Borgerlige har”, siger Poul Rand.

”Sammen med Karsten Byrgesen kan Nye Borgerlige i Fredericia kommune stille med et stærkt hold kandidater til der kommende kommunalvalg. Vi skal sætte et solidt borgerligt aftryk på Fredericia kommunalpolitik”, siger Poul Rand.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
3 måneder siden

Formanden for de Nye Borgerlige, han vil have et teater alle har råd til at bruge, men vil Karsten Byrgesen det ?