Det startede i Kina og blev omgående verdenskendt på grund af Kinas indledende håndtering og manglende erkendelse af sygdommens karakter og kort efter illustreret af en dansk tegner, der med billedliggørelsen af virussen skabte debat og opmærksomhed. Resten er kendt. Sygdommen er nu verdensomspændende og kræver sine ofte der tælles i døde, økonomisk nedtur og fallit i såvel små som større og store virksomheder.

Års indbetalinger af skat og en økonomisk politik der har polstret den danske økonomi og gjort samfundet kreditværdigt, viser nu sit værd.

Hundredvis af milliarder af kroner flyder fra Finansministeriet ud til et værdigt trængende samfund, der alt taget i betragtning forsøger at ride stormen af på 1. klasse. Samfundet – altså medarbejdere og diverse firmaer sikrer os de nødvendige forsyninger af stort og småt, ja selv luksus. Vi er, alt taget i betragtning, taget godt hånd om. Men hvordan kommer vi videre og hvad lærer vi af pandemien.

Fristende at sige køkultur, hvor ivrige handlende for bare tre uger siden stod og åndende hinanden i nakken. Nu har vi respektafstand og godt for det.

Landets arbejdspladser og Kommunalbestyrelser med flere har lært, at ”fjernarbejdspladser” altså arbejde i hjemmet er ganske produktivt. Mange af driftsudgifterne som el, vand, varme, ja selv kontorer møblement og parkeringspladser står nu som et område hvor der ikke nødvendigvis skal være et kontorbord til hver medarbejder, under en forudsætning om at arbejdet tilrettelægges således, at maksimalt en procentdel af medarbejderne er på firmaadressen på samme tid. Det bør overvejes at implementere fjernarbejde som en fast ordning – hvor det overhovedet er muligt – også efter pandemien. Fyldte fly og biler på tværs af landet og kloden med forretningsfolk på vej til- eller fra møder, kan i mange tilfælde afløses af video telekonferencer.

Så er der alle jer, der har et job hvor tilstedeværelse er et ubetinget krav. I bred forstand er det hele sundhedssektoren, transport- og logistik området, fabrikker og fødevareproducenter med tilhørende underleverandører med flere. I er i sandhed frontbrigaderne i kampen mod Coronaen. Jeres arbejde indebærer en risiko overfor ikke bare jer selv, men også familie og dem I kommer tæt på qua jeres arbejde. Vi – samfundet – er helt og aldeles afhængige af jeres indsats og den kalkulerede risiko I påtager jer. Lidt på samme måde som danske soldater der vælger at se farerne i øjnene og gøre front mod fjenden. Samfundet skylder alle jer der i ordets bogstavelige forstand gør en forskel en kæmpe respekt og TAK. Godt vi kan regne med jer.

Midt i Corona krisen er kondensstriberne på himlen forsvundet og gader og veje næsten rømmet for biler. Det er godt for udledningen af CO2. Det er godt for miljøet.

Med et Churchill citat så er ”Dette ikke enden. Det er ikke engang begyndelsen på enden”. Vi har vist og bevist, at vi under de givne omstændigheder har viljen og evnen til at klare den nuværende situation og komme videre når det er tiden til det.

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
6 måneder siden

Du er forkert på den Karsten, en arbejdsplads har også et socialt indhold, det forsvinder ved hjemmearbejde.

Mennesker er sociale anlagt og har brug for det i et arbejde, den værdi går tabt ved hjemmearbejde, og tilknytningen til virksomhedens kultur med mere, er en vigtig del af en virksomhed.

Karsten Byrgesen
Karsten Byrgesen
6 måneder siden

Det har du ret i. Situationen er ikke sort hvid. Men der er mange der kunne ønske sig muligheden for en fjernarbejdsplads. Evt. kombineret med tilstedeværelsestid på den fysiske arbejdsplads. Vh Karsten