Corona har stor betydning for næsten alle danske virksomheder. Mange virksomheder er meget udfordret på grund af manglende omsætning og likviditet. Business Fredericia er klar med rådgivning, og for at rådgive endnu bedre har de lavet et samarbejde med Karnov Group, der stiller analyseredskaber til rådighed for alle Fredericias virksomheder.

“Coronavirussen betyder at tusindvis af virksomheder er i farezonen for at komme i økonomiske problemer. Krisen vil med stor sandsynlighed betyde flere konkurser.

Især virksomheder, der allerede nu kæmper med lav indtjening og egenkapital, har en forhøjet konkursrisiko. Coronakrisen vil uundgåeligt påvirke endnu flere virksomheder fremover”, fortæller Gitte Trier fra Karnov Group til Fredericia AVISEN.

“Det er af afgørende betydning for kriseramte virksomheders overlevelse, at de har overblik over deres økonomi og ved hvilke tiltag der skal tages i anvendelse for at virksomheden kan overleve. Det er for mange virksomheder nødvendigt at søge hjælp hos en revisor”, siger Gitte og fortsætter:

“Virksomheder kan nu få hjælp til hurtigt at få overblik over virksomhedens økonomi. Karnov Group stiller gratis adgang til det digitale analyseværkstøj Karnov Business Optimiser som en del af en hjælpepakke. Med Karnov Business Optimiser kan du nemt besvare følgende spørgsmål: Hvordan ser økonomien ud i min virksomhed? Hvordan står det til med likviditeten? Hvordan kan jeg drive min virksomhed endnu bedre fremadrettet?”.

“FSR – danske revisorer har foretaget en beregning af, hvor stort et antal af selskaber, der vil være særligt udsatte for at gå konkurs, når overskuddene falder og egenkapitalen kommer under pres. Opgørelsen viser, at hvert syvende selskab allerede kæmper med en lav indtjening og lav eller ingen egenkapital og balancerer på grænsen til konkurs. 

35.000 selskaber er i farezonen nu og hvis selskabernes overskud falder med i gennemsnit 50 pct. vil op mod 9.000 yderligere selskaber være særligt udsatte”, forklarer Gitte og fortsætter:

“Opgørelsen viser alene risikoen for anparts- og aktieselskaber. Derudover er der et stort antal iværksætterselskaber med en lav indtjening og egenkapital foruden de knap 300.000 selvstændige erhvervsdrivende som også vil blive påvirket af Coronakrisen. Det er ikke muligt, at lave en tilsvarende opgørelse for de selvstændig erhvervsdrivende, da de ikke har offentligt tilgængelig regnskaber, men de vil forventeligt være lige så udsatte, hvis ikke mere for udsving i økonomien”.

“På onsdag den 1-4-2020 kl. 08.30 afholder vi et webinar hvor vi gennemgår en praktisk case på en ellers veldreven og økonomisk sund virksomhed, der på grund af Coronakrisen kan forudse en stor nedgang i omsætningen. Virksomhedens ledelse er bekymret for om den kan overleve, og om den har likviditet nok til at betale sine regninger. Vi ser på hvilke muligheder virksomheden har for at afbøde konsekvenserne af krisen”, lyder det fra Gitte Trier, Karnov Group.

I dette link kan du se hvor og hvordan man tilmelder sig Karnovs webinar og kan få adgang til Karnov Business Optimiser:

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer